Forbrugsmåling af lejemål

Let og tidsbesparende håndtering af energi- og vandforbrug

Gennemsigtighed, enkelthed og fleksibilitet

Gennemsigtighed er nøglen til besparelser og tilfredse lejere
Kamstrups løsning inden for individuel forbrugsmåling af lejemål giver overblik og en hidtil uset indsigt i energi- og vandforbruget. Det sikrer præcis og fair afregning af dine lejere. Du får præcise forbrugsdata præsenteret i en letforståelig form på din foretrukne platform (PC, tablet eller smartphone) – lige præcis når det passer dig. Er der lækager, får du hurtigt besked og kan reagere med det samme. Du slipper altså for at præsentere dine lejere for uventede regninger og opnår konkrete energibesparelser. En ekstra gevinst er, at du får færre tvister med utilfredse lejere.
Tidsbesparende og enkelt
Forestil dig, hvor meget tid du kan spare ved at slippe for at indtaste det årlige aflæsningskort.  For slet ikke at tale om besværet ved at skaffe adgang til alle lejemål for at aflæse målere. Automatisk dataindsamling er en integreret del af vores løsning, og det betyder, at forbrugsdata altid er opdateret og tilgængelige. Du får samtidig adgang til den fulde datahistorik, som kan bruges til analyser eller opfølgning på energibesparende tiltag.  

Ét system til aflæsning af vand, varme, køling og el forenkler arbejdsdagen og gør det administrative arbejde langt lettere.
Fleksibiliteten giver dig fuld kontrol
Dine behov er omdrejningspunktet for vores løsning. Vil du selv håndtere afregningen eller lade andre tage hånd om det? Valget er dit. Vi tilbyder også en serviceaftale, der passer til dit behov i stedet for at binde dig til lange og indviklede servicekontrakter. På den måde ved du præcist, hvad du betaler for – uden skjulte omkostninger. 

Vores udvalg af løsninger inden for individuel forbrugsmåling gør, at du kan starte med en simpel løsning og gradvist bygge på, hvis dine behov ændrer sig. Løsningen kan desuden nemt integreres med dine eksisterende systemer.

Se brochure

Åbenlys værdi for lejerne

Vi tør godt garantere, at dine lejere vil sætte pris på en fair afregning baseret på deres reelle forbrug, på lavere omkostninger og på at slippe for uventede regninger. Med vores løsning til individuel forbrugsmåling får de endda mulighed for at følge deres eget forbrug på PC, tablet eller smartphone. 

Lejerne kan let få et hurtigt oveblik, sætte alarmer eller sammenligne deres eget forbrug over tid. Du vil blive overrasket over, hvor mange, der tager ansvar for at ændre adfærd og forbrugsmønstre, når det står klart, hvilken effekt det har på energiregningen.

Nem overvågning af indeklimaet

Måling af temperatur og luftfugtighed er en nem og omkostningseffektiv måde løbende at overvåge dine lejemåls ”sundhedstilstand” på. Vores intelligente temperaturføler hjælper dig med at forebygge skimmel, mindske potentielle sundhedsrisici og i sidste ende undgå omfattende og dyre renoveringer.

Har du styr på EED?

EU’s energibesparelsesdirektiv (EED) er et bindende direktiv, der skal hjælpe EU med at nå målet om en reduktion i energiforbruget på 20 % inden 2020. Direktivet foreskriver, at der skal installeres individuelle forbrugsmålere til at overvåge lejeres reelle energi- og vandforbrug. 


De nye krav:
  • Mindst én årlig faktura
  • Forbrugsdata skal gøres tilgængelige for lejeren mindst to gange om året. Fire gange om året, hvis lejeren kræver det
  • Lejeren skal have adgang til en elektronisk faktura og faktureringsoplysninger
  • En grafisk sammenligning skal gøre det muligt at sammenligne data med foregående år

Tidsfristen for implementering var 31. december 2016
Vi anvender cookies for at sikre, at vores website fungerer korrekt og til indsamling af statistikker om brugere, så vi kan forbedre websitets indhold. Hvis du fortsætter med at benytte vores website, accepterer du brugen af cookies. Læs mere.