Intelligent energimåling
Baseret på mere end 70 års erfaring, kombinerer vores ultralydsmålere til varme/køl de højeste ambitioner med vedvarende innovation. Og der handling bag vores ord. I tæt samarbejde med vores kunder udvikler vi nye løsninger, der ikke blot imødekommer nutidens krav og muligheder men også de, der ligger forude. Alle målere er produceret efter de højeste europæiske standarder, så du kan vide dig sikker at enhver måler, som forlader vores produktion, er lige så god som måleren før – med samme høje nøjagtighed og kvalitet. Og netop dét er en vigtig del af energieffektivitet, optimering og omkostningseffektivitet. For man kan ikke optimere dét, man ikke kan måle. Kun med præcise data kan træffe de beslutninger, der skaber mærkbare besparelser – økonomisk såvel som ressourcemæssigt – alt imens du gør tingene på en nemmere måde. Uanset om du foretrækker en enkel eller en mere avanceret energimåler, tilbyder vi løsningen. Jo højere tallet i målerens produktnavn er, jo flere funktioner har den. Det eneste spørgsmål er: Hvilke behov skal den opfylde? Uafhængig af dine ønsker forbliver vores mål det samme: At maksimere den værdi, du skaber.

Vores intelligente energimålere og sensorer
MULTICAL® 303 – Kompakt og alsidig energimåler til mindre bolig, kommerciel og industriel brug
Ligesom alle vores andre MULTICAL®-energimålere benytter MULTICAL® 303 den meget præcise ultralydsteknologi. Det betyder, at den måler forbrug ved meget lavt flow, hvilket reducerer tabet af distribueret energi. Dermed giver måleren bygningsadministratorer de data, de skal bruge til præcis forbrugsafregning og optimering af energieffektiviteten i bygninger og distributionsnetværk. MULTICAL® 303 giver mulighed for fjernaflæsning med skræddersyede datagrammer og en øget sendeeffekt på 25 mW. Det gør det muligt at benytte måleren i et fast netværk med lavere udgifter takket være et reduceret antal koncentratorer. Flowsensoren med høj kapslingsklasse, IP68, gør MULTICAL® 303 til den førende og bedst præsterende måler i sin klasse.
Den kompakte måler er designet til at passe ind overalt og er dermed særligt relevant at bruge i lejlighedsbygninger takket være dens lille størrelse og ekstreme alsidighed, når det kommer til installationen. Flowsensoren er meget robust, når det kommer til den turbulens, der ofte opstår i disse installationer på grund af den korte afstand til ventiler, bøjninger etc. Uanset om den monteres horisontalt, vertikalt eller på en væg, kan MULTICAL® 303 justeres, så den passer perfekt til omgivelserne. Placering, energienhed og meget andet kan konfigureres på stedet ved hjælp af et enkeltknapsystem uden at skulle bruge særlige værktøjer eller udstyr.
Godkendelser: MID-certificeret i henhold til EN1434 ● DK-0200-MI004-045 ● TS 27.02 015
MULTICAL® 403 – Plug & play energimåler til bolig-, kommerciel og industriel brug
Forestil dig at kunne konfigurere dine energimålere, hvis/når behov ændrer sig, i stedet for at skulle udskifte. Tilføj så, at du heller ikke behøvede forholde dig til logistiske udfordringer, adgang til målerene for at aflæse dem eller bekymre dig om påvirkninger af måleraflæsninger eller legale registre. Alt det er muligt med MULTICAL® 403. Og det er grundene til, at den er ideel til privat brug eller når fleksibilitet spiller en rolle.
MULTICAL® 403 kan udvides med forskellige kommunikationsmoduler, som Wireless M-bus (trådløs), Wired M-Bus (trådet), Modbus, BACnet og analoge udgange. Kombinationen af hurtig integration og et optimeret strømforbrug muliggør en levetid på op til 16 år og hyppige målerdata. Både måler og moduler opdateres gennem separate softwareopdateringer uden at påvirke legale registre.
Med MULTICAL® 403 kan du tilgå loggen uden at være nær måleren. Indbygget 2-vejs kommunikation kombineret med READy fjernaflæsningssystem gør det muligt at fjernkonfigurer målerne og aflæse log uden direkte adgang til installationen. Det åbner for et langt højere niveau af fleksibilitet og muligheden for at gøre tingene på en smartere måde.
Godkendelser: MID certificeret i henhold til EN 1434-4:2015 ● TS 27.02 009 ● DK-0200-MI004-037 ● DK-0200-MID-D-001
MULITCAL® 603 – Fleksibel energimåler til bolig-, kommerciel og industriel brug
MULTICAL® 603 kan forveksles med MULTICAL® 403, da de to målere deler flere funktioner og fordele. Og begge er udviklet med fleksibilitet og skalerbarhed i centrum, så de nemt og uden påvirkning af aflæsninger eller legale registre kan opgraderes i stedet for at skulle udskiftes, hvis/når behov ændrer sig.
MULTICAL® 603 adskiller sig dog på følgende måder: Et højere flowområdet gør den ideel til både boliger og industri. Og muligheden for et ekstra modul gør, at den f.eks. kan kommunikere med forskellige systemer på samme tid. Samtidig gør Auto Detect det muligt at udskifte flowdelen uden manuel re-konfiguration af regneværket, og det oplyste display sikrer nem aflæsning uanset omgivelserne, måleren installeres i.
Udover sine funktioner og fordele, udmærker MULTICAL® 603 sig med sin høje grad af fleksibilitet og skalerbarhed, som sikrer din installation for fremtiden og ikke mindst reducerer dine omkostninger.
Godkendelser: MID certificeret i henhold til EN 1434-4:2015 ● TS 27.02 012 ● DK-0200-MI004-040 ● DK-0200-MID-D-001
MULTICAL® 803 – Robust og alsidig energimåler til industriel og kommerciel brug
MULTICAL® 803 er en alt-i-én måler, som imødekommer de høje krav, der stilles indenfor måling af energi i industrien og kommercielle bygninger. Det er én præcis og stabil måler med lang levetid og en bred vifte af kommunikations- og fjernaflæsningsmuligheder.
Måleren kan fjernaflæses ved hjælp af en række kommunikationsprotokoller. Op til fire uafhængige kommunikationsmoduler i MULTICAL® 803 gør måleren både fleksibel og alsidig.
Med sin IP65-klacificering er MULTICAL® 803 modstandsdygtig overfor støv og fugt. Det både begrænser negative påvirkninger fra hård belastning og åbner op for en endnu bredere vifte af anvendelsesmuligheder. Da energimåleren har indbygget autodetektion af både temperaturføler og ULTRAFLOW®, har du kun brug for én målertype – nemlig Kamstrup MULTICAL® 803.
Målerens robusthed og fleksibilitet er designet til at minimere de ressourcer, du ville bruge til at genbesøge måleren ved f.eks. nedbrud, manglende adgang til data eller unøjagtigheder i løbet af målerens levetid.
Godkendelser: MID certificeret i henhold til EN 1434-4:2015 ● TS 27.02 013 ● DK-0200-MI004-042 ● DK-0200-MID-D-001
Temperatur- og luftfugtighedssensor – Klimakontrol til mindre indendørs miljøer
Temperatur- og luftfugtighedssensor er en simpel og omkostningseffektiv løsning til at opnå kontrol over indendørsklimaet i beboelsesejendomme – nye, renoverede såvel som gamle. Med overvågning af en bygnings ”komfortforhold” er det nemt at se om indeklimaet er sundt eller om der skal gøres noget.
Med en levetid på op til 16 år og enkel samling og installation i et eksisterende Wireless M-Bus (trådløs) netværk, bidrager sensoren til både kortsigtede og langsigtede fordele. Det er nemlig ikke kun nemt at komme i gang. Det er også en driftssikker måde at kompensere for dårlig udluftning i enkelte lejligheder eller det, at bygningen ikke har et dyrt klimaanlæg, i det lange løb.
Data fra Temperatur- og luftfugtighedssensoren indhentes automatisk og gøres tilgængelige i READy på samme måde som data fra forbrugsmålere. Alle data samles ét sted og sikrer dermed et komplet og letgennemskueligt overblik over bygningens forbrug og helbred.

Coop A/S
Lad os få gang i samtalen
Hvad kan vi gøre for dig i dag?
Måske er du også interesseret i…

Vandmålere

Elmålere
