Kamstrup OMNIA® er et komplet smart metering-system, som kan håndtere alle de opgaver, der indgår i fjernaflæsning af elmålere og daglig håndtering af målerdata og kommunikationsnetværk. Samtidig er det en avanceret smart grid-platform, som bringer intelligens helt ud til den fjerneste ende af elnettet via nøjagtige elmålere med smart funktionalitet og trådløs tovejskommunikation i tæt på realtid. For at give et endnu mere detaljeret overblik over lavspændingsnettet, kan OMNIA® også indhente data fra netstationer. Du kan også tage skridtet videre og tilføje avancerede analyseværktøjer, der giver fuld gennemsigtighed i nettet og endnu mere viden, du kan handle på.
For at give dig mest muligt fleksibilitet, er Kamstrup OMNIA® modulært opbygget og kan skaleres op til at håndtere mere end 1 million målepunkter. En synkroniseret udviklingsproces på tværs af alle systemets dele sikrer, at byggeklodserne passer sammen, så hele systemet altid understøtter ny funktionalitet og nye use cases. Det synes vi er det mindste man kan forlange af en investering, der skal holde i minimum et årti.
Med et stigende antal kommunikationsteknologier til smart metering-systemer på markedet – hver med deres fordele og ulemper – er valget langt fra enkelt.
Vores OMNIA®-system til intelligent måling giver dig valget mellem RF mesh og IoT – og mulighed for at overgå til IoT, i takt med at behovet opstår. Og som eksperter i trådløs kommunikationsteknologi er vi klar til at hjælpe dig med at vælge den rigtige kommunikationsinfrastruktur til dit specifikke behov og forsyningsområde.