Kamstrup lancerer nyt værktøj, der hjælper med at opsplitte business casen for at investere i intelligente målere

Kamstrups nye online værktøj gør det lettere for vandforsyninger at afkode den ofte komplekse business case for investeringen i intelligente målere og fjernaflæsning. Ved at bruge tal og fakta fra deres egen hverdag, giver det nye værktøj hver forsyning et mere relevant overblik over den værdi, der gemmer sig i deres data.

Opsplit din business case i mindre dele

Alle taler om data og hvor værdifulde de er, men det er svært at kvantificere værdien fuldt ud. Med lanceringen af deres nye udregningsværktøj, ønsker Kamstrup at gøre det nemmere for vandforsyningerne at se og udregne den potentielle værdi, de kan udlede af data fra intelligente vandmålere.

“I dag er de fleste vandværker klar over, at intelligent måling kan skabe en række fordele. Men når alt kommer til alt, handler det om at kunne forsvare den investering, der skal til for at opnå dem. Kombineret med informationer og tal fra forsyningens dagligdag, kan vores nye udregningsværktøj hjælpe dem med det. ” udtaler Ole Tarp, Salgschef hos Kamstrup.

Business casen for at investere i intelligente målere og fjernaflæsning er ofte kompleks, fordi værdien afhænger af, hvordan man udnytter målerdata. Kamstrups nye online værktøj gør forsyningerne i stand til at splitte business casen op i mindre dele og udvælge de områder, der er mest relevante for dem. På den måde kan de få et mere præcist og relevant billede, af de fordele der kan realiseres ved hjælp af hyppigere data.

Produktchef ved Kamstrup, Allan Nielsen uddyber: “Data bliver først værdifulde, når du bruger dem. Vores mål er at give forsyningerne et overblik over de mange forskellige områder, hvor der kan findes et uudnyttet potentiale for enten at reducere omkostningerne eller øge indtjeningen gennem brug af intelligent målerdata. ”

Tallene taler for sig selv

Værktøjet, der er tilgængeligt via Kamstrups hjemmeside, omfatter 13 forskellige områder, hvor intelligent måling kan skabe værdi – fra fjernaflæsning og vandspild til frostsprængninger og kundeservice.

Når man har udvalgt et område, indtaster man blot tal, der er relevante for forsyningen. Kort efter modtager man en e-mail med resultatet, der giver et billede af den værdi man kan forvente at opnå ved at skifte til intelligente målere og fjernaflæsning. 

For eksempel kan en forsyning spare en masse tid ved at gå fra manuel aflæsning til automatisk fjernaflæsning samtidig med, at kvaliteten af deres data får et massivt løft. Med den hyppige data fra fjernaflæsningen kan forsyningen spore lækager i netværket ved at lave daglige vandbalancer, der sammenligner den mængde vand, der pumpes ud fra forsyningen med det faktiske forbrug. Ved at udregne de årlige omkostninger, der er relateret til disse aktiviteter og sammenholde dem med de potentielle besparelser, kan forsyningen langt bedre forholde sig til potentialet.

For yderligere information, kontakt: 

Produktchef, Allan Nielsen, Kamstrup,
telefon: +45 89 93 10 00

Vi anvender cookies for at sikre, at vores website fungerer korrekt og til indsamling af statistikker om brugere, så vi kan forbedre websitets indhold. Hvis du fortsætter med at benytte vores website, accepterer du brugen af cookies. Læs mere.