Trykmåling - Tilpas trykket i distributionsnetværket

Kamstrup PressureSensor

Få store fordele af trykstyring i distributionsnetværket:

Forlænget levetid, energibesparelser og mindre lækagetab

Type

Batteridrevet trykmåler

Størrelse

½" forskruning

Opbygning

Komposit

Kommunikation

Wireless M-Bus, READy Netværksaflæsning

Intelligent måling og optimering af trykket

Kamstrup PressureSensor er en vandtæt måler, som løbende måler trykket i ledningsnettet - både det generelle trykniveau samt eventuelle skadelige trykstød. 
 
Ved at montere et antal trykmålere på strategiske steder i netværket, kan du få overblikket over mulighederne for at optimere trykket. 
 
Dermed får vandforsyningen et værktøj, der kan forlænge ledningsnettets levetid, reducerer energiforbruget, formindsker antallet af brud og lækager, begrænser tab og skaber grundlag for at levere det rette tryk ved forbrugeren.
Når trykket er under konstant overvågning, kan vandforsyningen desuden operere langt tættere på det trykmæssige minimumskrav. 
 
Kommunikation
Kamstrup PressureSensor indeholder den samme radioteknologi som Kamstrups vandmålere. Data hjemtages via et READy netværk, sammen med forbrugsdata fra forsyningens øvrige målere. Al data er løbende tilgængeligt i READy Manager for videre behandling og analyse. 
 
Hjemtagningen af data kan ske med helt ned til 5 minutters intervaller for at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag, for den løbende optimering og fejlfinding.
Lang levetid
Kamstrup PressureSensor forsynes af interne batterier, så den kan bruges overalt på ledningsnettet, også selvom der ikke er strøm til rådighed. 
 
Levetiden for batterierne er op til 6 år, og det er muligt at udskifte batterierne for at forlænge trykmålerens levetid.
 
Installationerne kræver et hårdført produkt, og trykmåleren er designet som et vakuumkammer af formstøbt kompositmateriale. Derfor er trykmåleren fuldstændig vandtæt (IP68) - også selvom batterierne er blevet skiftet.

Nem og enkel fjernaflæsning med READy


Trykmåleren aflæses automatisk via et READy netværk sammen med resten af målerne, så du altid har adgang til opdateret data.

READy er en moderne og effektiv løsning til fjernaflæsning af intelligente vandmålere og varmemålere. Med READy får du nem etablering, fuld fleksibilitet uden store investeringer og et netværk, der kan udbygges efter behov.

Skab overblik med READy Manager

Sammen med forbrugsdata fra værkets andre målere importeres aflæsninsdata fra trykmåleren automatisk til READy Manager, hvor den er tilgængelig for værket. 
 
READy Manager tilbyder en række værktøjer skræddersyet til moderne vandforsyninger, der nemt hjælper med at få overblikket over og udnytte målerdata.
Med READy Manager kan du blandt andet få adgang til:
 
  • Overvågning af vandspild
  • Trykovervågning
  • Visualisering af forbrug sammenkoblet med alarmer
  • Prioritetsaflæsning hvert 5. minut af op til 50 målere

Få styr på trykket


Et af de vigtigste parametre for et vandværk er trykket i ledningsnettet. Et optimalt tryk i distributionsnetværket løser en række driftsmæssige udfordringer og har en direkte og positiv indvirkning på bundlinjen. 
 
Således kan man få overblik over behovet for at udbygge med trykreduktionsventiler eller trykforøgerstationer, så det optimale tryk altid er til stede hos forbrugerne. Hverken mere eller mindre. Hvis trykket er for lavt, øges risikoen for vandindtrængning, og hvis trykket er for højt, vil der være større risici for øget vandspild og flere brud og lækager.
  
Derudover giver viden om trykket også overblik over skadelige trykstød forårsaget af uregulerede pumper, hurtiglukkende ventiler m.m.. Man har derfor mulighed for at identificere synderne, og begrænse skaderne. Hvis trykket kan sænkes, vil det endvidere have positiv indflydelse på energiforbruget til udpumpning, da et lavere tryk kræver mindre energi til pumper.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Ingen personlige data bliver gemt.

Få mere at vide om cookies