Ved at vælge en leverandør, der påtog sig ansvaret for hele systemintegrationen, var Övertorneå Energi garanteret en høj måleraflæsningsperformance samt hyppige data, der sikrede optimal værdi fra deres smart grid-investering.

Smart grid-investering med langsigtede fordele

Energiselskabet Övertorneå Energi, som ligger i den nordlige del af Sverige, ønskede et højtydende smart grid-system, der kunne aflæse alle elmålere i deres netværk automatisk, så selskabet kunne opfylde de lovmæssige krav om registrering af forbrug på timebasis. 

Ligeså vigtigt var det dog, at den nye smart grid-løsning også var rustet til fremtidige reguleringer og funktionalitetskrav, for at sikre at selskabet foretog en fremtidssikret investering. ”Vores mål var at finde et system, der kunne håndtere de lovpligtige krav ikke bare i dag men også i fremtiden,” siger Henrik Luttu, Adm. dir., Övertorneå Energi.
Kamstrup blev valgt til at levere både de nye intelligente elmålere samt deres smart grid-system, OMNIA. Derudover stod de for systeminstallation, udvikling af eksportfiler, netværksplanlægning samt den afsluttende analyse og kvalitetssikring for at sikre at systemets performance levede op til kravene. 

Foruden at danne basis for fakturering, tillod realtids-data fra OMNIA-systemet præcise beregninger og analyser, som det ikke var muligt at foretage med energiselskabets gamle system. Det gør Övertorneå Energi i stand til at overvåge deres distributionsnetværk nøje og dermed forbedre deres asset management, optimere driften og lette den stigende integration af vedvarende energikilder. 

”Kamstrups team har bestået af de samme sælgere, projektledere og teknikere igennem hele projektets forløb. Det gav en høj grad af troværdighed og tillid.” 

Henrik Luttu, Adm. dir., Övertorneå Energi. 

Optimal planlægning og professionel eksekvering

Implementeringen af det nye system blev drevet som et projekt ledet af et dedikeret team fra Kamstrup. Denne tilgang gav Övertorneå Energi et godt overblik over projektet uden at lægge beslag på deres eget personale og egne ressourcer.

Ved at overlade projektledelsen til deres systemleverandør stod Kamstrup dermed for implementeringen af systemet igennem hele forløbet. For Övertorneå Energi sikrede dette både optimal projektplanlægning og mindre risiko for fejl. Det betød samtidigt, at de overlod ansvaret for gennemførelsen af projektet til en erfaren specialist, hvilket sikrede effektiv problemløsning undervejs. 

Kamstrups projektteam blev ledet af en projektleder, som havde det overordnede ansvar for projektet og sikrede, at alle opgaver blev udført i henhold til planen.
Projektet blev styret i overensstemmelse med Kamstrups projektmodel for systemlevering, som er kendetegnet ved klart definerede roller og ansvarsområder, en strømlinet proces og fuld dokumentation på en delt platform.

Ekspertholdets ansvarsområder omfattede alt fra etablering af netværket med løbende kvalitetstjek og stabilitetsaflæsninger til håndtering af det komplette IT-setup, datasikkerhed og systemtræning samt integrationen mellem energiselskabets og Kamstrups IT-systemer.

Ifølge Henrik Luttu var det en stor fordel at have et dedikeret team med specialistviden:
”Kamstrups team har bestået af de samme sælgere, projektledere og teknikere igennem hele projektets forløb. Det gav en høj grad af troværdighed og tillid.”

Et projekt drevet
af et klart fokus

Samarbejdet mellem Övertorneå Energi og Kamstrup fungerede godt. Fordi projektet blev ledet af systemleverandøren var der desuden et konstant fokus på fremgang. Det var med til at sikre, at det nye system leverede som lovet, uanset hvilke udfordringer der skulle løses i processen.

Set i bakspejlet tvivler Henrik Luttu på, at projektet kunne være blevet gennemført indenfor den samme tidsramme, hvis ikke det var blevet drevet som et projekt: ”Hvis projektet ikke var blevet ledet af Kamstrup, tror jeg ikke, at vi ville have oplevet samme fremgang, og systemet ville have taget meget længere tid at implementere.”

Målerdata med merværdi

Det primære mål for Övertorneå Energi er fortsat at sikre en stabil elforsyning til deres kunder. Den høje måleraflæsningsperformance og øgede frekvens af data fra det nye smart grid-system åbner dog op for muligheden for, at energiselskabet kan bruge data til andre og mere avancerede formål end korrekt fakturering af deres kunder.

Merværdi i form af forbedrede servicetilbud og yderligere involvering af kunderne på vejen til højere energieffektivitet, er blandt fordelene ved et netværk, der ikke bare er intelligent i dag, men vil fortsætte med at være det langt ind i fremtiden. 
Om projektet:
Komplet OMNIA-system inklusiv elmålere
Målepunkter: ca. 3500
Projektleverance: Projektledelse, planlægning, IT-installation, systemintegration og support, implementering og kvalitetssikring af radionetværk.
Projektperiode: December 2013 – maj 2015
Installationen blev udført af egne elektrikere og eksterne entreprenører.
Vi anvender cookies for at sikre, at vores website fungerer korrekt og til indsamling af statistikker om brugere, så vi kan forbedre websitets indhold. Hvis du fortsætter med at benytte vores website, accepterer du brugen af cookies. Læs mere.