Forsyningsselskabet havde som erklæret ambition at arbejde på at blive en datadrevet organisation. Derfor valgte man at også udstyre 8.600 transformatorstationer med intelligente målere, nemlig Kamstrups OMNIPOWER® CT-målere. Data fra de mange transformatorstationer har været helt afgørende for at få et detaljeret indblik i elnettet, så Agder Energi Nett i dag kan træffe bedre valg baseret på reel viden og udbygge nettet præcist efter den kapacitet, der er behov for, og samtidig opnå betydelige besparelser.
Det norske erhvervsliv kører på strøm
I Danmark stiller varmepumper i private boliger og et voksende antal elbiler nye krav til forsyningsselskabernes infrastruktur, men i Norge ser billedet noget anderledes ud. Her er ikke kun husholdningerne, men også store dele af erhvervslivet i fuld gang med at blive elektrificeret.
"De helt store energiforbrugere kommer til at være landbrug, tung industri og produktionsvirksomheder," siger Per-Oddvar Osland, Afdelingsleder, Analyseafdelingen i AEN og uddyber:
"Her i Agder har vi alt fra datacentre til fiskeopdræt på land, og der bliver bygget en stor ny fabrik, der skal producere bilbatterier. Det er alt sammen virksomheder, der har et stort strømforbrug."
Elektrificeringen af den private bilpark er allerede langt fremme, den offentlige trafik bliver også elektrisk, og på lidt længere sigt forventer man, at tung trafik og anlægsarbejde vil blive baseret på elektricitet. Det er baggrunden for, at Agder Energi Nett anslår, at elforbruget bliver tre-firedoblet i løbet af de næste 10 år.
Fra mavefornemmelse til datadrevet organisation
Da NVE besluttede at stille krav om at installere intelligente målere hos alle norske forbruger, valgte Agder Energi Nett at gå endnu videre og også installere intelligente målere i transformatorstationerne.
"Når vi valgte at investere ydereligere, hænger det sammen med, at vi har en ambition om at blive en datadrevet organisation. Det betyder, at vi vil basere vores beslutninger på reelle data og ikke på vurderinger eller mavefornemmelse, som man var nødt til at gøre tidligere," siger Per-Oddvar Osland og tilføjer:
"Vi har fået overblik over spændingsmåling og strømmåling, og det giver os helt nye muligheder. Vi har eksempler, hvor vi troede, at nettet var overbelastet, men ved hjælp af målerne kunne vi se, at det ikke var så slemt, som vi troede. På den måde har vi undgået investeringer, som vi ellers havde regnet med. Det har sparet os for ganske mange penge,"
En anden fordel er muligheden for at lokalisere umålt forbrug, der ofte skyldes installationer, som ikke er udført korrekt hos forbrugerne. I enkelte tilfælde kan der også være tale om bevidst tyveri af strøm. Ved at finde frem til umålt forbrug har Agder Energi Nett allerede sparet millioner af kroner i tab.
Kamstrup er førende på det norske marked
Agder Energi Nett stiller en lang række krav til deres samarbejdspartnere, som f.eks. økonomisk soliditet, forretningsetik, professionel organisation og drift samt naturligvis en vurdering af kvalitet og pris. I den samlede vurdering var Kamstrup det bedste bud på en 'long-term partner' til dataindsamling hos kunderne i Agder.
Udover samarbejdet med Agder Energi Nett har Kamstrup indgået samarbejder med en række andre norske elselskaber, bl.a. Smart Strøm Nordvest, Dalane Energi og AMS Nord. Det understreger ikke blot Kamstrups position som Skandinaviens førende leverandør af intelligente målerløsninger, men har også været med til at give Kamstrup en dyb indsigt i det norske marked, så man i dag er den foretrukne samarbejdspartner for elselskaber, der efterspørger optimal integration mellem el-, vand- og varmeforsyning og eksisterende målesystemer.
Jordfejl og nedfaldne ledninger
I modsætning til Danmark, hvor de fleste el-ledninger er gravet ned i jorden, er man i Norge nødsaget til at have luftledninger på grund af klippegrunden. Det betyder, at uheld med nedfaldne ledninger kan forekomme.
"Førhen fik vi det først at vide, når folk ringede ind. Vi kunne risikere, at nogen selv prøvede at flytte en 22kW-ledning væk fra vejen, hvilket er livsfarligt. Takket være målerne på transformatorstationerne får vi i dag en alarm med det samme, så vi kan rykke ud hurtigt," siger Per-Oddvar Osland.
Jordfejl er en anden norsk 'specialitet', der skyldes den måde elnettet er indrettet på, hvor man ikke har sikring mod jordfejl, som det kendes andre steder. Med de nye målere ude hos forbrugerne, kan Agder Energi Nett tydeligt se, hvor fejlen ligger.
"Med de intelligente målere sparer vi meget arbejde med at måle i nettet. I 90-95% af tilfældene viser det sig, at fejlen ligger hos kunden, så det giver os også en pæn besparelse," understreger Per-Oddvar Osland.
Business casen indfrier forventninger
Fordi Agder Energi Nett valgte at investere yderligere end, hvad der var påkrævet fra myndighedernes side, har man naturligvis været meget opmærksom på, om investeringen har tjent sig hjem. I vurderingen af business casen har man derfor også valgt at vurdere den pålagte investering og den frivillige investering hver for sig.
"Den første del af investeringen, som vi blev pålagt af NVE løber rundt. Vi har fået pengene igen," siger Per-Oddvar Osland og fortsætter:
"Når det drejer sig om den ekstraordinære investering, så indfrier den i stor stil vores forventninger til gevinst. I løbet af de sidste 5 år har vi sparet et tocifret millionbeløb. Dertil kommer mange nye gevinster, der skyldes adgang til data, hvor vi let og enkelt at kan lave analyser og trække rapporter.
Vi er blevet en datadreven og mere innovativ organisation."