Lavere returtemperatur og mere stabilitet: RTO optimerer fjernvarmen i Viborg
Viborg Varme intensiverer deres returtemperaturindsats med ekstern energirådgivning gennem Kamstrups RTO-løsning, som skaber værdi for både forsyningen og forbrugerne.
.png%3Fh%3D560%26iar%3D0%26w%3D2000&w=3840&q=68)

.png%3Fh%3D640%26iar%3D0%26w%3D640&w=750&q=100)
.png%3Fh%3D640%26iar%3D0%26w%3D640&w=750&q=100)
.png%3Fh%3D640%26iar%3D0%26w%3D640&w=750&q=100)
Lavere returtemperatur og mere værdi
I juni 2024 begyndte Viborg Varme og Kamstrup et samarbejde om at optimere varmeselskabets returtemperatur med serviceløsningen Return Temperature Optimizer (RTO). Løsningen går ud på, at Kamstrup kontinuerligt overvåger returtemperaturen i fjernvarmenettet og kontakter kunder med opsigtsvækkende forbrug.
Et år inde i projektet har RTO reduceret returtemperaturen med 7,2 °C hos de kontaktede forbrugere. Derudover har samarbejdet fjernet en betragtelig mængde arbejdsopgaver fra medarbejdernes travle hænder, sådan at der er kommet mere stabilitet og overskud i hverdagen til at skabe større værdi.
For at vise løsningen fra forsyningens side har vi snakket med John Vutborg, der er energirådgiver hos Viborg Varme.

.png%3Fmw%3D672%26mh%3D672&w=1920&q=68)
Manuel returtemperaturindsats trak tænder ud
Hos Viborg Varme har man i de seneste 10 år arbejdet proaktivt med at sænke returtemperaturen i fjernvarmenettet, hvor de løbende har kontaktet de af deres 12.652 aktive forbrugere (maj 2025) med den dårligste afkøling.
“Vi sender bl.a. mails til de store udlejningsselskaber, hvor vi tegner et billede af deres forbrug og afkøling og giver et hint til, hvordan de kan løse problemet. Har der været tale om meget træls afkøling eller måske en kortslutning, så har jeg enten ringet til dem eller i værste fald taget ud til dem. På den måde kunne jeg godt samle sammen til 3-4 besøg på en uge.”
Det var en ambivalent opgave, fordi indsatsen på den ene side gav stor værdi, mens det på den anden side var en meget tidskrævende proces.
“Det har helt bestemt stor betydning at fokusere på afkølingen, og det giver god værdi. Men det har været en tung masse at vedligeholde og følge op på, og det har taget meget tid at håndtere det.”
Kontinuitet giver stabilitet i hverdagen
Udover at tage rigtig meget af John Vutborgs tid, var returtemperaturindsatsen også problematisk at bevare et overblik over, fordi der ofte kommer uforudsete opgaver ind fra både højre og venstre.
“Som udgangspunkt håndterede vi opgaven en af de første dage i hver måned, men det ramlede tit sammen med ting, der ikke passede så godt, og som fik os lidt ud af kurs.”
Her fremhæver John Vutborg særligt deres naturgaskonvertering med lejeanlæg til fjernvarme, som efterhånden tager en stor bid af deres samlede arbejdstid og efterlader mindre tid til deres returtemperatur.
“Vi er nu oppe på over 1.500 forbrugere med lejeanlæg. For kunder, der har været vant til naturgas, er fjernvarme typisk en helt ny verden, og derfor er de ikke lige så nemme at hjælpe videre som andre kunder. Det er derfor en pose af opgaver, der fylder mere og mere, og som tager længere tid at vedligeholde.”
Ved at samarbejde med Kamstrup har Viborg Varme nu fået mere tid til at håndtere deres naturgaskonvertering. Samtidig sørger RTO-løsningen for, at arbejdet med returindsatsens udføres kontinuerligt.
“Nu fylder vores egen returtemperaturindsats knap så meget, fordi vi gennem RTO har reduceret arbejdsmængden til omkring en fjerdedel.”
Hvad siger forbrugerne til RTO?
RTO har typisk haft størst effekt hos forbrugere med ældre fjernvarmeanlæg, hvor noget er gået i stykker og virkelig sender varmeforbruget i vejret.
“Der, hvor det typisk giver mest værdi, er når der går noget i stykker på ældre anlæg, hvor forbruget stiger til 10-20 m3 i døgnet.”
RTO har dog også fundet fejl på nyere anlæg, der ikke er blevet installeret korrekt.
“Det kan f.eks. være nye installationer i typehuse, hvor der ikke har været nok fokus på at tilpasse og indregulere anlægget korrekt. Det er en træls situation at være i som forbruger, fordi man er flyttet i et nyt hus, hvor anlægget ikke fungerer optimalt.”
I stedet for selv at stå med ansvaret for at holde øje med deres forbrug, modtager kunderne nu et brev i e-Boks, der gør opmærksom på eventuelt overforbrug. På den måde kan kunden få en VVS'er til at rette fejlen, før varmeregningen får lov at skyde i vejret.
Tæt samarbejde med fokus på kvalitet
Gennem hele projektet har der været god dialog mellem Viborg Varme og Kamstrup, og i den forbindelse fortæller John Vutborg også, at samarbejdet omkring RTO-løsningen er gået helt som forventet.
“Vi har fået præcis, hvad vi blev lovet. Jeg får den hjælp, jeg skal bruge, og jeg får svar på de ting, der måtte være noget omkring. Jeg kan egentlig ikke finde på noget negativt at sige. Det er en god løsning.”
John Vutborg taler også positivt om de indledningsvise forberedelser, hvor der var et tæt samarbejde mellem de to parter om at finpudse løsningen, før den blev skudt i gang.
“Vi havde et fint forløb i starten, hvor vi fik god sparring og tilrettet efter vores tanker om løsningen, og hvordan det skulle håndteres i forhold til forbrugerne, inden projektet blev søsat.”