Solrød Forsyning sænker returtemperaturen med RTO

Ved hjælp af Kamstrups Return Temperature Optimizer (RTO) får Solrød Forsyning hjælp til at identificere både gamle og nye varmeinstallationer med fejl for at optimere fjernvarmenettet og øge kundetilfredsheden.

Resultatet af casen

  • Identificering af fejlbehæftede varmeinstallationer

  • Håndtering af al forbrugerkontakt som serviceløsning

  • Henvendelser fra over 100 forbrugere

  • Returtemperatur sænket med 2.4°C

 

Solrød Forsyning – fusion af vand og varme

 

Solrød Forsyning blev skabt i 2022, hvor Solrød Vandværk og Solrød Fjernvarme blev slået sammen for at etablere et stærkt fundament for deres tætte samarbejde. I årevis har de to andelsselskaber arbejdet sammen om projekter med fælles interesser, bl.a. en database hos Kamstrup til sikker opbevaring af deres målerdata og opsætning af antennesite til fjernaflæsning af målere. I oktober 2023 valgte man derfor at samle alle medarbejderne hos Solrød Forsyning under ét tag.

Storforbruger af biogas og solenergi

Hos Solrød Forsyning har de blandet kortene og satset på en række forskellige bæredygtige energikilder, hvor de udover naturgas og varmepumper har en stor produktion af biogas og solenergi. Til Solrød Strand-området står en stor biogasmotor for godt 50% af både el- og varmeforbruget, og på en normal sommer er deres solfangeranlæg i stand til at forsyne hele fjernvarmenettet i stationsbyen Havdrup i op til 4 måneder. Hertil er der installeret en akkumuleringstank for større fleksibilitet.

Solrød Forsyning får RTO

Hos Solrød Forsyning har de i forvejen haft stor succes med at anvende forbrugsdata til at lokalisere fejl og lækager på forbrugernes vandinstallationer på ugentlig basis. Derfor var Hans Odder og kollegaerne også interesserede i at gøre en lignende indsats på fjernvarmen:

“Medmindre der var helt åbenlyse fejl med utætheder og vandtab, så sendte vi jo kun vores årsopgørelser ud, som beskrev forbrugernes forhøjede forbrug efterfulgt af en strafafgift. Det var jo lidt uhensigtsmæssigt, i stedet for hvis vi nu kunne vise, hvordan det ser ud lige nu.”

I efteråret 2023 indgik Solrød Forsyning derfor en aftale med Kamstrup om at lave en RTO-løsning med henblik på at identificere fejlbehæftede varmeinstallationer og rette henvendelse til ejerne. RTO (Return Temperature Optimizer) er en serviceløsning, hvor vi hos Kamstrup sætter egne energirådgivere til at kigge på data fra forbrugernes Kamstrup-målere for at identificere dårligt fungerende installationer, som hverken forbrugerne forsyningsselskaber er klar over.

Med en RTO-løsning står Kamstrup for:

Overvågning af returtemperaturen hos forbrugerne
Identificering af installationer med fejl
Kontakt til forbrugere med fejlbehæftede varmeinstallationer
Besvarelse af henvendelser fra forbrugere
Opfølgning på udbedringer Kontrol af indsatsens effekt

Returtemperaturen sænkes med 2.4 °C

Projektet skulle lige testes og finjusteres, men fra medio januar 2024 var RTO-løsningen oppe at køre. Den 7. maj 2024 var der statusmøde hos Solrød Forsyning, og i den forbindelse var det en glad og tilfreds forsyningschef, der kunne rapportere om RTO-projektets foreløbige resultater:

Der er sendt 360 breve ud, og der har været telefonisk kontakt til 110 forbrugere. Vores sidste temperaturtal viser, at vi har sænket returtemperaturen i vores system med 2.4 °C. Det synes vi jo er rigtig fint på baggrund af de få forbrugere, vi har været i kontakt med.
- Hans Odder, Forsyningschef hos Solrød Forsyning. 

RTO afslører nye installationer med fejl

Som Hans Odder fortæller, er der mangel på certificerede svende i og omkring Solrød, og det har også stået klart i resultaterne fra RTO. Generelt set har Solrød Forsyning et fint og stabilt fjernvarmenet, men der, hvor der har været størst behov for indgreb, det har faktisk været nyere boligområder:

“Da vi gik i gang med RTO, var det lidt tankevækkende. Vi kunne nemlig se, at der, hvor energirådgiveren havde flest samtaler, det var i de nyeste boligområder. Der er f.eks. bygget 720 boliger i Trylleskov Strand, hvoraf ingen af deres fjernvarmeunits er indreguleret.”

Stor tilfredshed blandt forbrugerne

Når der opdages en varmeinstallation med fejl, sender Kamstrups energirådgiver et målrettet brev til forbrugeren med problemets omfang, og hvor meget det kan komme til at koste i strafafgift. I nogle tilfælde kan det være en ubehagelig konfrontation, som Hans Odder forklarer:

Nogle gange spørger folk: ‘hvorfor har I skrevet et brev om det, og hvad kan vi gøre ved det?’ Nogle starter med at synes, at det er et irritationsmoment, indtil vi forklarer, hvad det går ud på. Men der er ikke nogen, der er gået sure herfra. Alle kan godt se fornuften i det.
- Hans Odder, Forsyningschef hos Solrød Forsyning.

Ved hjælp af RTO har Solrød Forsyning fået sat skub i optimeringen af deres fjernvarmenet. På trods af at nogle forbrugere opfatter henvendelsen som en løftet pegefinger, så formår metoden at vække opmærksomhed efterfulgt af stor kundetilfredshed:

“Her til morgen var der en kunde, der havde sendt en buket til kontoret ude på Amager som tak for, at de havde fået styr på deres varme. Deres vand og varme var blevet både bedre og billigere, og det var jo på baggrund af en henvendelse via en aflæsning i RTO,” fortæller Hans Odder.

 

RTO skaber mere tid i hverdagen

 

Optimering af fjernvarmenettet er ikke nødvendigvis en tidskrævende opgave. Tværtimod. Hos Solrød Forsyning har RTO nemlig skabt mere tid i hverdagen end før: “RTO har løftet noget af det der væk, som der altid har været, når vi har lavet årsopgørelserne. Henvendelserne omkring hvorfor og hvordan er blevet løftet af nu.” siger Hans Odder.