flowIQ® 2200 afslører årsag til fordobling af ledningstab

“Without flowIQ® 2200 and Leak Detector, it would have cost us a lot of money and resources to find this leak.” – Per Møller, Børkop Water utility

Udfordringen: Uforklarlig fordobling af ledningstabet

Hos Børkop Vandværk er mottoet, at med rettidig omhu kommer man længst. Derfor har forsyningen siden 2014 investeret 27 millioner kroner i produktionsanlægget og systematisk renovering af ledningsnettet, hvor der i dag kun er grå PVC-rør og PE-rør tilbage.

Resultatet var tydeligt: et rekordlavt ledningstab i 2018 og 2019 på hhv. 1,6 og 1,71%. Derfor kom det også som en stor overraskelse, da ledningstabet ved årsafslutningen i 2020 var steget til 3,7%.

”Vi havde umiddelbart ingen forklaring på den pludselige fordobling. Der var ingen synlige spor efter lækage eller brud, og der kom ikke vand op af jorden nogen steder,” fortæller Per Møller, driftsleder hos Børkop Vandværk.

Løsningen: Leak Detector finder lækage ”det sidste sted vi ville lede”

Med hjælp fra Kamstrup blev Børkop Vandværk opmærksom på stigende støjtal fra en flowIQ® 2200-vandmåler med integreret akustisk lækageovervågning og analysesoftwaren Leak Detector. Stigningen indikerede en mulig lækage i et område, der blev renoveret i 2018, og som derfor ikke var i forsyningens kikkert, da de skulle finde årsagen til det øgede ledningstab. Ved hjælp af lytteudstyr blev lækagen fundet ca. 2 meter fra målerbrønden: en revne på 3-4 cm i et PEL-rør.

Med fundet fik Per Møller svaret på fordoblingen i ledningstabet: ”Ledningstabet har været på 1,3-1,5 m3 i timen eller 6-6,500 m3 på et år – det forklarer altså stort set hele stigningen fra 2019 til 2020. Og fundet af den ene lækage betyder, at vi nu har halveret vores ledningstab.”

Se video
Det handler om at være forudseende og bruge vores ressourcer, hvor de giver mest værdi. Der hjælper de nye målere og Leak Detector os med at bruge støjtallene til at opfange en lækage, inden der sker et brud.
- Per Møller,  Børkop Vandværk

Læs mere om akustisk lækageovervågning

Identificer og bekræft potentielle lækager, inden de udvikler sig til brud. Med akustisk lækageovervågning kan du overvåge stik- og jordledninger i dit forsyningsområde for mulige lækager.

Vil du gerne vide mere om Leak Detector?

Kontakt vores eksperter, der kan hjælpe med at fastslå, om det er det rette værktøj til dine udfordringer med ledningstab.