
Fjernaflæsning af intelligente målere
Med fjernaflæsning opnår du mere end et tidsbesparende alternativ til manuel aflæsning af dine målere. Du sikrer dig nemlig samtidig mod fejlaflæsninger, tidskrævende opfølgninger og estimerede beregninger til fordel for sikker og simpel adgang til målerdata når som helst – uden at du behøver planlægge undervejs.
Fjernaflæsning forbedrer ikke kun kvaliteten af målerdata. Det gør det også nemmere at analysere dem og på baggrund heraf prioritere ressourcer, da det er hurtigt og simpelt at sammenholde data om, hvad der leveres med hvad, der forbruges. Hyppige målerdata danner dermed grundlag for at evaluere effekten af dine optimeringstiltag og gør dig i stand til at opdage uregelmæssigheder i tide frem for kun en gang årligt.
Og det bedste af det hele er, at det er nemt at komme i gang. Vi tilbyder nemlig hele paletten fra håndholdt udstyr eller drive-by løsninger til fuldautomatisk netværksløsning – alt sammen naturligvis med brugervenlige systemer til datahåndtering.
Vores intelligente måleraflæsningssystemer
READy Mobil/Drive-by eller Netværk
READy er et effektivt og intuitivt system til fjernaflæsning af data fra op til flere tusind intelligente vand-, varme/køle- og elmålere. Det understøtter både Wireless M-Bus (trådløs) og Wired M-Bus(trådet). Med READy kan du vinke farvel til tidkrævende, manuelle måleraflæsninger og upræcise estimater. I stedet kan du aflæse målere uden at forstyrre nogen og nemt tilgå data til fakturering, optimering af forretningen eller forbedring af kundeservice.
Med en Mobil/Drive-by-løsning kan du aflæse målere gående eller fra bilen. Alt du behøver er READy App på en Android smartphone eller tablet, en READy Converter og PC-programmet, READy Manager. Aflæsning foregår automatisk, mens du går eller kører, og et kort på din smartphone viser målere i området, som mangler at blive aflæst. Du behøver ikke at følge en fast rute eller hastighed. Og når du er færdig, kan du med få klik – eller automatisk i et valgfrit interval – eksportere data til f.eks. dit afregningsprogram.
Med Netværksløsningen bliver det ikke nemmere at aflæse målere. Alt, du behøver, er et antal opsamlingsenheder, placeret strategisk ift. målernes placering, og PC-programmet, READy Manager. Aflæsning sker ganske af sig selv. Så alt imens systemet indsamler de data, der giver dig fuldt overblik over forbrug, lækager og øvrige uregelmæssigheder, kan du bruge din tid på andre vigtige opgaver. Med få klik – eller automatisk – kan du eksportere data til det afregningsprogram, du foretrækker.
Wired M-Bus
Med et netværk af målere, forbundet i et Wired M-Bus (trådet) netværk, opnår du hurtig og sikker fjernaflæsning af dine målere. Løsningen er særlig velegnet til beboelseskomplekser, hvor målere sidder relativt tæt, eller i tilfælde, hvor fjernaflæsning af målerne via trådløs kommunikation ikke lader sig gøre.
Wired M-Bus (trådet) netværk kræver minimal vedligeholdelse og kan indsamle målerdata med høj hastighed. Med et trådet system udnytter du dine måleres batterilevetid optimalt – selv ved hyppige aflæsninger – og løsningen understøtter både dine behov nu og i fremtiden. Da måledata opdateres løbende, får du besked straks, hvis et problem opstår. Dermed kan du reagere hurtigt på lækager og andre uregelmæssigheder, og har fuldt overblik over forbruget over tid til korrekt fakturering, analyse mv.
Et Wired M-Bus (trådet) netværk kræver ikke andet en et M-Busmodul i hvert måler og tilkobling til en M-Bus Master. Masteren er simpel at installere og modstandsdygtig overfor både støv, vand og fugt, så den kan installeres hvor som helst. En M-Busmaster kan aflæse op til 250 målere og understørre op til 2.800 m kabel.
Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), Aarhus
Gennem et mangeårigt samarbejde har Kamstrup leveret målerløsninger til de mange forskelligartede projekter, som er hverdagen i en boligforening som AAB. Det har sikret AAB effektiv lækovervågning, fakturering af lejere på basis af reelt forbrug samt den leverandøruafhængighed, som de gerne vil have.


Roskilde Universitet (RUC), Roskilde
En omfattende energirenovering betyder, at Roskilde Universitet nu kan reducere deres årlige energiforbrug med 27% og opnå energibesparelser på op mod 4,8 mio. kr. om året. Kamstrups intelligente varme- og vandmålere er en del af projektet.
Lad os få gang i samtalen
Hvad kan vi gøre for dig i dag?
Måske er du også interesseret i…

Vandmålere

Elmålere
