Sparring og fleksibilitet sikrer glade lejere

Arbejdernes Andels Boligforening, Aarhus, Danmark

Gennem et mangeårigt samarbejde har Kamstrup leveret målerløsninger til de mange forskelligartede projekter, som er hverdagen i en boligforening som AAB. Det har sikret AAB effektiv lækovervågning, fakturering af lejere på basis af reelt forbrug samt den leverandøruafhængighed, som de gerne vil have.

Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) er Aarhus’ ældste almene boligorganisation med mere end 70 afdelinger. Efterhånden som de skulle udskifte mekaniske målere i flere ejendomme, var AAB på udkig efter en samarbejdspartner, der kunne levere pålidelige kvalitetsløsninger og samtidig imødekomme et ønske om at AAB selv ville varetage en stor del af driften.

Mere end bare en leverandør
Som leverandør af intelligente vand, varme og elmålere, aflæsningssystemer til forskellige behov og med serviceløsninger i alle afskygninger kunne Kamstrup tilbyde det, som AAB mente lever op til deres krav i dag - og deres ønsker i fremtiden.

”Det var et utroligt nemt valg for os. Kamstrup er jo målernes Rolls-Royce,” forklarer Leif Richardt, Energitekniker ved AAB.

”Derudover har vi mange forskellige ejendomme, hvor behovene er ret forskellige og her har vi brug for sparring og fleksibilitet i forhold til den rigtige løsning. Det fornemmede vi, at vi kunne få hos Kamstrup.”

Hvad der startede ud som et enkelt projekt, endte derfor med at blive starten på et godt, mangeårigt samarbejde. Alle nybyggerier ved AAB har siden 2010 fået installeret Kamstrup vand- og varmemålere. Ligeledes er Kamstrup med, når
ældre ejendomme skal have udskiftet deres målere. Indtil videre har Kamstrup leveret løsninger til 12 forskellige AABprojekter med alt fra 100 til 1000 målepunkter, heriblandt Veriparken og Light House på Aarhus Havn.

AAB ville blandt andet ikke være afhængige af én leverandør på alle dele af forbrugsafregningen. Hos Kamstrup fik de mulighed for fx at lave deres egne forbrugsregnskaber og selv stå for hosting af deres data samt fjernaflæsning af målerne.

“Fleksibiliteten hos Kamstrup gør, at vi selv kan vælge, hvor stor en del af den samlede løsning til forbrugsafregning, som vi står for, og hvor meget vi sender ud af huset. Det er vigtigt for os.”


– Leif Richardt, Energitekniker, AAB.

God service og fair afregning

Med målerløsninger fra Kamstrup har AAB fået en pålidelig løsning, de er trygge ved.

”Jeg har stor tillid til kvaliteten. Vi har nu et minimalt behov for service til reparationer af målere, og har der været en eller anden udfordring, har Kamstrup altid gjort alt, hvad de kunne, for at løse den hurtigst muligt. Det er noget, der har stor betydning for os og den service, vi tilbyder vores kunder,” understreger Leif.


De intelligente målere letter også processen med aflæsning af forbruget mærkbart. Lejerne skal ikke involveres i det og AAB skal bruge mindre tid på det. Derudover sikrer de nøjagtige data, at AABs lejere bliver faktureret for deres faktiske forbrug i stedet for et estimeret forbrug.
Besparelser med effektiv lækovervågning

Med den intelligente vandmåler MULTICAL® 21 bliver det også lettere at identificere lækager og spild. I en afdeling med gamle, mekaniske målere har AAB eksempelvis tidligere oplevet et årligt vandspild på 17 % over en toårig periode. Da de installerede intelligente målere fra Kamstrup fik de mulighed for at sammenligne forbruget på tværs af ejendomme, og kunne se, at vandforbruget var markant højere nogle steder. Derfra fandt de hurtigt et brud i en kælder og fik repareret skaden, hvilket minimerede den efterregning, som forbrugerne fik. Til fordel for både AAB, forbrugerne og miljøet.

“Nogle forbrugere har et behov for at kende til detaljerne i deres forbrug. Det har vi nu også mulighed for at give dem indsigt i, fordi vi kan aflæse forbruget, når det passer os og i en detaljegrad, som vi ikke har kunnet før. Det opbygger tillid til os som boligselskab,” siger Leif.

Om projektet: 

Kunde: Arbejdernes Andels Boligforening (AAB)
Løsning: MULTICAL® 21, MULTICAL® 602
og MULTICAL® 402 og MULTICAL® 302
Aflæsning med PcBase.
Tidsramme: Samarbejdet startede i 2010.

Projekter:
• Light House: 52 lejemål, 104 el- og varmemålere
• Skovvangsparken: 112 lejemål, 116 elmålere
• Frydenlund: 150 lejemål, 300 varm- og koldvandsmålere
• Mølleparken: 282 lejemål, 295 vandmålere
• Brohaven: 82 lejemål, 82 varm- og koldvandsmålere
• Æblelunden: 46 lejemål, 322 el-, varme- og vandmålere
• Skådeparken: 289 lejemål, 300 stk. varmemålere
• Bushøjen: 129 lejemål, 129 varmemålere
• Nøddeskrænten: 199 lejemål, 199 varmemålere
• Veriparken: 519 lejemål, 1038 vand- og varmemålere
• Trillegården: 309 lejemål, 309 varmemålere
• Nordbyen Dobbelthuse: 40 vand- og varmemålere

Vi anvender cookies for at sikre, at vores website fungerer korrekt og til indsamling af statistikker om brugere, så vi kan forbedre websitets indhold. Hvis du fortsætter med at benytte vores website, accepterer du brugen af cookies. Læs mere.