Kamstrup og N1 optimerer elnettet

Kamstrup’s Grid Management Services hjælper N1 med at spotte problemer og prioritere investeringer

Ved at analysere og præsentere eksisterende data fra elmålere i forskellige fabrikater giver GMS fuldt indblik i N1’s nettopologi og faseproblemer for at hjælpe dem med at håndtere markante udfordringer og forberede sig på fremtiden.  

"Vi arbejder hele tiden på at få nye data om vores elnet og finde ud af, hvad der rent faktisk sker derude," siger Jesper Klitgaard Frederiksen, Head of Digital Development hos N1.

Årsagen til deres indsats er rimelig simpel: Ligesom andre DSO'er har N1 brug for at vide, hvor og hvornår de bør investere i deres elnet, men uden detaljeret indsigt kan de kun famle i blinde. DSO'er mangler ofte tid og ressourcer til at udføre de nødvendige analyser og udpege områder, der er udsat for overbelastninger, topologiproblemer og faseubalancer – og uden den viden er det svært at prioritere investeringer og optimere deres udnyttelse af kapaciteten. 

Efterspørgslen forventes tredoblet 

N1 leverer strøm til cirka 800.000 kunder på tværs af Vestdanmark, hvor vi står over for en meget reel udfordring: Ifølge et skøn fra 2025 af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan Danmarks samlede elforbrug forventes tredoblet i 2050 sammenlignet med 2023. For at kunne håndtere et sådant scenarie bliver DSO'er nødt til at få mest muligt ud af både eksisterende og fremtidige ressourcer i elnettet.

"Vores asset-masse på lavspænding er kæmpestor, og vi kan ikke udvide den i tide til at følge med efterspørgslen," siger Henrik Vind Frost, Senior Manager for Grid Operations & Maintenance hos N1. "En af vores udfordringer er, at vi ikke ved, om vores data på lavspændingsnettet er korrekte. Derfor har vi behov for at vide, at vi har vores fasebalance, sådan at vi kan bruge den kapacitet, vi har planlagt efter."

"Hvis vi bare fortsætter ligesom i dag, vil vi se elforbruget stige støt i yderste led – ude på villavejene, ude i sommerhusområderne, og vi vil være lidt blinde på, hvor de største belastninger er," tilføjer Jesper Klitgaard Frederiksen. 

Se video

GMS opdager problemer ud fra målerdata 

Da N1 fik mulighed for at deltage i et proof-of-concept-projekt om at samskabe og teste Kamstrups nye Grid Management Services (GMS), viste det sig at være lige den løsning, de ledte efter. Ifølge Jesper Klitgaard Frederiksen var målet at bruge elmåleren på en ny måde: at gemme og analysere alle de data, de får fra målerne – og at handle på dem.

"Elmåleren har traditionelt kun været brugt til at afregne forbruget, men vi kan også bruge den til at overvåge, hvad der sker med faserne i nettet," siger han. "Hvordan er de belastet? Hvor opstår overbelastningen? Vi kan også bruge elmåleren til at afgøre, om vores net er korrekt kortlagt i vores systemer. Det er ikke altid tilfældet, og det er ekstremt vigtigt – både for driften af nettet og ved langsigtede investeringer – at vi investerer de rigtige steder."

GMS indsamler detaljerede data om nettet fra målere. Det analyserer dataene og præsenterer resultaterne på et dashboard, som giver DSO'en et hidtil uset overblik og konkrete værktøjer til at tackle tekniske problemer, der er svære at finde frem til. Ved at kende problemernes nøjagtige placering kan DSO'en prioritere sine ressourcer til vedligeholdelse og investeringer i udvidelse baseret på datadrevet indsigt frem for begrænset information eller mavefornemmelse. GMS fungerer med målere af flere forskellige mærker; en stor fordel for DSO'er som N1, der gør brug af flere målermærker. 

Vi skal have lavet om på vores processer, når vi har koblet rundt i vores lavspændingsnet. Denne her dynamiske tilstand skal vi have registreret et sted, så det ikke sker igen
- Henrik Vind Frost

Forbedrede processer takket være konkrete indsigter 

Ved hjælp af den patenterede Kamstrup-teknologi var det muligt at finde frem til en række af problemer i elnettet, som N1 kunne løse, f.eks. koblingsproblemer forårsaget af fejl i forbindelse med tidligere vedligeholdelse.

"Der har vist sig at være koblingsfejl, hvor vi har koblet om i forbindelse med fejl, men aldrig koblet tilbage til den normale koblingstilstand," siger Henrik Vind Frost.

Et lignende problem, som GMS hjalp med at løse, er dokumentationsfejl. N1 blev skabt gennem fusioner af flere tidligere DSO-selskaber, hvor information vedrørende netværkstopologien nogle gange blev forvansket eller tabt i overgangen mellem virksomheder og systemer. Ved at validere topologidata har GMS afsløret uoverensstemmelser, som N1 hurtigt kunne rette op på i deres systemer.

Udover at opdage topologi- og koblingsfejl har GMS også givet N1 indsigt i faseubalancer, der påvirkede forsyningssikkerheden i visse boligområder. Med denne viden er N1 bedre i stand til at allokere deres vedligeholdelsesressourcer til områder med størst behov for at optimere kapaciteten og levere bedre service til elforbrugerne.

Den detaljerede viden om elnettet forventes at hjælpe N1 med gradvist at udvikle sig fra en reaktiv til proaktiv tilgang til netværksvedligeholdelse, og GMS har givet konkret indsigt, der vil hjælpe N1 med at forbedre deres procedurer for koblings- og reparationsopgaver.

Fremragende resultater gennem tæt samarbejde 

Proof-of-concept-projektet blev udført i tæt samarbejde mellem N1 og Kamstrup, hvor kombinationen af de to virksomheders tekniske kompetencer var en stor fordel, som Jesper Klitgaard Frederiksen fortæller.

"Jeg synes, vi har været rigtig gode til at bruge hinandens kompetencer – både på det eltekniske, målertekniske og data science, sådan at vi kunnet skaffe nogle rigtig fine resultater." 

Stort økonomisk potentiale 

N1 er i gang med de indledende faser af at vurdere, hvilken økonomisk betydning de nye indsigter fra GMS har for driften, men Jesper Klitgaard Frederiksen er meget bevidst om både potentialet og behovet.

"I 2024 investerede vi 1,5 mia. kr. i forstærkning af elnettet," siger han. "Det er rigtig mange penge, og derfor er det også vigtigt, at de beslutninger, vi tager fremadrettet, de skal være meget mere datadrevet."

Behovet for at investere klogt er ikke kun et dansk fænomen: Ifølge data fra Eurelectric og en europæisk DSO-undersøgelse foretaget af Kamstrup vil det kræve 67 milliarder euro årligt fra 2025 til 2050 at forberede det europæiske elnet på at imødekomme den stigende efterspørgsel og lykkes med energiomstillingen. Og da materialer og dygtigt personale nogle gange er en mangelvare, er det så meget desto vigtigere at få mest muligt ud af de ressourcer, der er til rådighed.

"Næste skridt er at kigge på noget økonomi," siger Jesper Klitgaard Frederiksen. "Vi har identificeret nogle tal, der indikerer, at der er et stort potentiale, og det er nogle af de tal, vi kommer til at arbejde videre med for at blive endnu mere skarpe på, hvad det reelt set betyder i kroner og øre, at vi får de her nye indsigter." 

Et stort skridt mod fremtidens elnet

Gennem en kombination af konkret datadrevet indsigt og store potentielle besparelser får N1 hjælp af Kamstrups GMS til at optimere deres drift i dag og lette overgangen til morgendagens effektive og pålidelige elnet. N1 har taget en bevidst beslutning om at bruge de nyeste digitale værktøjer til at udvikle sig – og er nu begyndt at høste de første frugter.

"Det her initiativ er også et led i prøve at være proaktive i forhold til at se, hvordan elnettet kommer til at se ud i fremtiden," siger Henrik Vind Frost.