Elektrificeringens Bagside3

Elnettet under pres: Bagsiden af den øgede elektrificering

Elektrificeringen buldrer frem, og med den følger et pres på en infrastruktur, der ikke er bygget til fremtidens behov. Elnettet står over for en hidtil uset belastning, og for at sikre forsyningssikkerheden må vi investere med omtanke – både herhjemme og i resten af Europa.

Tiderne har ændret sig 

Siden elnettet først blev etableret, har samfundet undergået en markant udvikling. Som mennesker har vi en medfødt egenskab til hurtigt at justere os efter en ny virkelighed, men vi behøver ikke at tænke særlig langt tilbage for at erindre en tid, hvor selvkørende biler, kloning af kæledyr og kunstig intelligens var det rene science fiction.

Tag for eksempel elbilen – et koncept, der i de flestes øjne begyndte som ren drømmetænkning uden realitetssans. De vil aldrig kunne køre langt nok, var den gængse tankegang. Spol frem til i dag, hvor en gennemsnitlig elbil snildt klarer 3-400 km på én opladning, og man pludselig føler sig udenfor på motorvejen i sin ‘gammeldaws’ benzinsluger.  

På samme måde var solenergi oprindeligt ikke godt for meget mere end at holde en lommeregner i lommestørrelse i live. I dag spiller solcelleanlæg en væsentlig rolle i omstillingen til grøn energi – for ikke at nævne udsmykning af parcelhustage. 

Elektrificeringens Bagside2

Udsigt til tredoblet elforbrug i 2050

Omkring 30 år efter lommeregnerens gennembrud, kunne man udregne lige så svære regnestykker på en Nokia 3310. Det var der ikke mange, der havde forudset, og i samme facon havde man heller ikke elbiler, solceller eller varmepumper i tankerne, dengang elnettet blev etableret.

Det elnet, vi sætter vores lid til, er designet til en anden tid. Ja – det blev bygget med masser af reserver, men de reserver er pludselig brugt op, og den støt stigende efterspørgsel ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig – tværtimod. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan Danmarks samlede elforbrug meget vel være tredoblet i 2050 sammenlignet med 2023.

Elektrificeringens Bagside

Et problem, der vedrører hele Europa  

Vores trofaste elnet hænger stadig i – men med hjælp fra flere og flere lappeløsninger. I 2023 blev EU’s 2030-mål for vedvarende energi ændret fra 32% til 42.5%, men samtidig er 40% af Europas samlede elnet over 40 år gammelt. Udviklingen går den rigtige vej, og det går hurtigt, men formår vi ikke at forberede infrastrukturen på den nært forstående fremtid, vil det før eller siden gå ud over forsyningssikkerheden.

Og hvad vil det så kræve at fremtidssikre elnettet? Ifølge data fra Eurelectric og en europæisk DSO-undersøgelse udført af Kamstrup vil det koste 67 mia. euro om året fra 2025 til 2050 – altså over 500 mia. danske kroner årligt i 25 år – at klargøre Europas elnet til den stigende efterspørgsel. Sagt med andre ord: Det vil give rigtig god mening at investere med omtanke og udnytte tilgængelige ressourcer bedst muligt.

Manglende indsigt giver falsk tryghed

Ser du tegn på alvorlig sygdom, bør du gå til lægen. Men ser du tegn på et ustabilt og overbelastet elnet, hvem hjælper så? I lang tid har det ikke været nødvendigt at gøre de store indgreb, fordi der netop var rigelig kapacitet at arbejde med. Men i lyset af den øgede elektrificering er der opstået et behov for at diagnosticere problemer i elnettet med større præcision for at udnytte kapaciteten bedre.

Til netop dét formål har Kamstrup udviklet løsningen Grid Management Services – en datadrevet løsning, der anvender ny, patenteret teknologi til at give elselskaber detaljeret indsigt i elnettet på et hidtil uset niveau.  

Og hvad så hvis en elforsyning ikke oplever udslagsgivende fejl? Hvorfor få foretaget en grundig analyse, når alt ser fint ud? Gennem den nye Kamstrup-løsning har det vist sig, at rigtig meget kan gemme sig under overfladen. Elnettet er typisk er udsat for langt større belastning end forventet, og ved at få fuld indsigt i forbrug, topologi og fasebelastning kan elselskaber optimere elnettet med stor præcision for at afhjælpe overbelastning og frigøre kapacitet uden ny infrastruktur. 

Hvad så nu? 

Hvordan fungerer Grid Management Services i praksis? Læs vores case story om N1 og få et indblik i GMS fra kundens vinkel, eller download et eksempel på vores Grid Health Report og se, hvad løsningen er i stand til at fortælle om dit elnet.