Mød en medarbejder

”Tilliden fra mine kollegaer er et af de vigtigste aspekter i mit arbejde. Det motiverer mig til at gribe udfordrende opgaver an, hvor jeg kan fordybe mig og udvikle en smart og effektiv løsning.”

Kasper Weiland Mortensen, Software Development Engineer

Kasper Weiland Mortensen, Software Development Engineer

Jeg startede min karriere i Kamstrup som praktikant, som inspirerede mig til at søge min nuværende stilling. Jeg er uddannet diplomingeniør i elektronik, og jeg arbejder med at udvikle og teste nye software features til elmålerens firmware.

I mit nuværende arbejde bruger jeg en del af den ingeniørfaglige og tekniske viden fra min uddannelse på højt niveau. Den vigtigste kompetence jeg har taget med mig fra min uddannelse er det at kunne tilegne mig ny viden inden for ukendte områder, og at kunne arbejde struktureret og detaljeorienteret. Derudover er det også essentielt at kunne fungere godt i samspillet mellem selvstændigt arbejde og teamwork; for hvis man vil rykke på udviklingen bliver det ikke med en ’one-man-army’.

Innovation og udvikling fylder rigtig meget i Kamstrup, hvilket betyder meget for min rolle som udviklingsingeniør. Der er rig mulighed for professionel sparring, frihed under ansvar og stor tillid til hinanden, hvilket skaber en fleksibel og behagelig kultur. Kamstrups størrelse og kultur betyder også at der er rig mulighed for intern rotation og for at videreudvikle sig selv og sine kompetencer.

Mød andre medarbejdere

Kamstrup er en alsidig arbejdsplads med faggrupper inden for blandt andet udvikling, produktion, økonomi, salg, marketing og indkøb.
Vi værdsætter mangfoldigheden, da den skaber god dynamik i arbejdsmiljøet.