
Intelligent vandmåling
Vores ultralydsvandmålere bygger på gennemtestet teknologi og repræsenterer fremtidens vandmåling. Kvalitet er nemlig ikke bare en prioritet for os. Det er grundlaget for alt, hvad vi gør, og for hver fase af målernes liv fra idé til udvikling og hele vejen igennem deres levetid.
Selvom høj nøjagtighed er kernen i vores vandmålere, kan de meget mere end blot levere data til præcis afregning. Og det kan de, fordi vi tror på, at intelligent vandmåling går udover præcision. Det handler i lige så høj grad om at bruge naturens ressourcer fornuftigt, løfte serviceniveauet og spare både tid og penge, som kan bruges på andre vigtige ting i din forretning. I bund og grund er det et spørgsmål om at sikre et grundlag for at tage de rette beslutninger og lave de bedste investeringer – på din forretnings præmisser.
Alle målere i vores sortiment er udviklet til at holde i mange år. Alle gennemgår strikse produktions-, kalibrerings- og testprocesser for at sikre de højeste standarder. Kombineret med ultralydsteknologien betyder det, at de passer i enhver installation – vandret, lodret såvel som i udfordrende omgivelser.
Vores intelligente vandmålere
MULTICAL® 21 – Husholdningsvandmåler
MULTICAL® 21 er en ultralydsvandmåler med meget lavt start flow på ned til 2 liter i timen. Det sikrer måling ned til sidste dråbe, selv ved helt lave flows. Den har ingen bevægelige dele, som påvirkes af slitage eller installationsvinkel, så den høje præcision varer ved igennem hele målerens levetid på op til 16 år.
Integreret fjernaflæsning sikrer simpel og sikker fjernaflæsning uden ekstra tilbehør via Wireless M-Bus (trådløs), Wired M-Bus (trådet) eller Sigfox. Med MULTICAL® 21 kan du vinke farvel til manuel aflæsning og tidskrævende opfølgning på manglende eller upræcise aflæsninger. Tiden, du sparer, kan du i stedet bruge på andre vigtige opgaver, og den bedre datakvalitet letter brugerdialogen i tilfælde af tvivlsspørgsmål.
MULTICAL® 21 er mere end blot en forbrugsmåler. Integrerede infokoder gør det nemt og effektivt at opdage lækager, brud og andre uhensigtsmæssigheder, så du kan begrænse risikoen for vandspild og skader på bygninger eller personlige ejendele. Og måleren holder samtidig øje med omgivelses- og vandtemperaturer, så du kan forudse potentielle risici for brud grundet frost eller ændringer i vandkvalitet.
Godkendelser: MID certificeret i henhold til OIML R 49 & ISO 4064 ● DK-0200-MI001-015 ● IP68 ● Drikkevandsgodkendt

flowIQ® 3100 – Kommerciel og industriel vandmåler
flowIQ® 3100 er en ultralydsmåler til måling af koldvandsforbrug i kommercielle og industrielle bygninger, hvor flowet ofte svinger mellem højt og lavt. Med et meget lavt start flow og et måleprincip baseret på ultralyd frem for bevægelige dele er slitage ingen risiko. Måleren beholder højeste præcision igennem hele sin levetid på op til 16 år.
Med integreret fjernaflæsningsmuligheder kan flowIQ® 3100 aflæses på afstand uden add-ons via Wireless M-Bus (trådløs), Wired M-Bus (trådet) og Sigfox (de første to op til DN100 og sidstnævnte op til DN80). Det gør dataindsamling både sikker, hurtig og ikke mindst nemt.
Ligesom de øvrige målere til husholdningsforbrug, er flowIQ® 3100 mere end blot forbrugsaflæsning. Med samme række integrerede infokoder, bliver det nemt og effektivt at opdage lækager, brud og andre uhensigtsmæssigheder, så du kan begrænse risikoen for vandspild og skader på bygninger. Samtidig overvåger den omgivelses- og vandtemperaturer, så du kan forudse risici for brud.
Godkendelser: MID certificeret i henhold til OIML R 49 ● DK-0200-MI001-017

Thise Mejeri, Thise
Efter installering af målere, READy fjernaflæsning READy og visualiseringsværktøjet eButler har Thise Mejeri langt bedre overblik over deres daglige vandforbrug - en viden, mejeriet i dag udnytter til at være endnu mere energieffektive.

Lad os få gang i samtalen
Hvad kan vi gøre for dig i dag?
Måske er du også interesseret i…

Varme/kølemålere

Elmålere
