Ny visuel identitet

En lys og nyskabende fremtid

I mange år har vi tilført vores branche banebrydende innovation og produktudvikling. Det har resulteret i produkter af høj kvalitet, i vækst og i succes. Det har bragt os i en position blandt verdens førende leverandører; noget som vi er stolte over og glade for, men der er stadig meget mere, vi kan og vil opnå. 

Som leverandør til vand- og energiforsyningen oplever vi en branche med stigende konkurrence, med stadigt strammere omkostningsbudgetter, omfattende lovgivning og øget miljøpres. En sådan branche behøver en partner, der forstår at skabe værdi i enhver henseende; en partner, der fortsætter med at forbedre og udvikle sig – og en partner der fortsat  har betydning for dig og dine interessenter. 

Med dette for øje har vi været igennem en rebranding-proces, der bl.a. har ført til en ny visuel identitet, symboliseret af et nyt rødt logo. Den nye identitet er det første vigtige skridt til opbygningen af et stærkt varemærke, der bærer en klar vision for fremtidens intelligente måling og arbejder for en lys og nyskabende fremtid inden for energi- og vandstyring.

For os betyder det følgende:

  • At bringe kundekrav og teknologi tættere på hinanden
  • At inspirere til løsninger, der er åbne, kompatible og skalerbare
  • At fokusere på dataanalyse, der giver løsninger merværdi
  • At kommunikere åbent om fremtidige planer og visioner 

Selvom vi ændrer på mange områder, fastholder vi det essentielle. Vi har stadigvæk et stærkt fokus på innovation og teknologi; på vores klare og høje ambition om at være førende i branchen; på vores organisation, der bygger på ekspertise og handlekraft til fordel for vores kunder, og ikke mindst på at skabe kundetillid.

De visuelle ændringer

Logo

Logoet har gennemgået en lille ændring, der gør en stor forskel. Vi har fjernet den grønne ellipse, men bibeholdt referencen til bogstavet K. Vi har ændret farven til en klar rød, hvilket repræsenterer en progressiv og fremadskuende tankegang, der er baseret på en personlig og menneskelig interaktion.

Fremadrettet vil det nye logo blive anvendt i alle nye materialer og på alle nye produkter. 

Ved forespørgsler om brand materialer kontakt venligst Brand Manager, Louise Vestergaard-Hansen

Stil og tone

Et spændende billed-univers, der gengiver de samfund, som vores kunder forsyner.

Det er farverigt og udstråler glæde, menneskelighed og varme. Det anerkender, at måling handler om at tænke fremad for at sikre vores naturressourcer både for os og de følgende generationer.

Vores historie

Indeholder det, vi står for, og det omdømme, vi ønsker at skabe som din samarbejdspartner.

"Vi definerer vores værdi ud fra de fremskridt, vi skaber for andre. 

Vi anvender vores overlegne teknologi, dybe kundeforståelse og vision til at levere mere intelligente, pålidelige og omkostningseffektive måder at måle og styre forbruget af energi og vand. 

Vores innovation hjælper kunder i hele verden med at beskytte deres omdømme, udvikle mere effektive arbejdsmetoder, og identificere nye muligheder for fremtidig vækst. 

Ved at forudse vores kunders udfordringer giver vi dem mulighed for at drive en bedre virksomhed og inspirere til mere intelligente og ansvarlige løsninger til de samfund, som de forsyner."

Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Ingen personlige data bliver gemt.

Få mere at vide om cookies