
Radius elkunder har fjernaflæste elmålere
Alle elkunder i Danmark skal have fjernaflæste elmålere.
Det betyder blandt andet, at du i fremtiden ikke selv behøver at aflæse elmåleren.
Kamstrup har leveret elmålere og fjernaflæsningssystem til Radius, og vi har ligeledes stået for udskiftning af alle målere. I dag er vi ansvarlig for driften af elmålerne.
Hvis du har spørgsmål til elmåleren på din adresse, er det Radius du skal kontakte på 70 26 90 00 eller kundesupport@radiuselnet.dk
Fjernaflæste målere

HAN-løsninger til aflæsning af din elmåler
Du har mulighed for at tilkøbe og tilslutte enheder til Kamstrups elmåler OMNIPOWER. På elmåleren er der gjort plads til at tilslutte et HAN-modul (Home Area Network), som giver mulighed for at følge forbruget tæt f.eks. via en app eller et eksternt display. HAN-modulerne produceres og distribueres ikke af Kamstrup, men af individuelle leverandører af HAN-løsninger.
Vi anbefaler f.eks. smart-me, som er en cloud- og app-baseret løsning.
For at anvende løsningen kræver det en krypteringsnøgle fra Radius, som du kan få ved at kontakte dem på tlf. 70 26 40 60.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er fjernaflæsning?
Med fjernaflæsning sendes alle dine aflæsninger automatisk til dit handelsselskab. Derfor behøver du ikke at aflæse din måler selv fremover. Dit forbrug bliver nu målt på timebasis og giver dig en bedre mulighed for at følge dit elforbrug hen over døgnet og året.
Hvorfor skal jeg have fjernaflæsning?
Alle elmålerne i Danmark skal fjernaflæses inden 2020. Energistyrelsen har udstedt en bekendtgørelse, som pålægger netselskaber at opsætte fjernaflæste elmålere med timeregistrering hos alle elforbrugere inden udgangen af år 2020.
Skal jeg fremover stadig gøre noget aktivt for at aflæse elmåleren?
Elmåleren fra Kamstrup er fjernaflæst. Dvs. aflæsning sker automatisk, og du behøver ikke længere at aflæse elmåleren.
Hvem er Radius?
Radius er dit elnetselskab, som ejer elnettet i dit lokalområde og transporterer strømmen frem til din bolig eller din virksomhed. Pr. 1. april 2016 skiftede DONG Energy Eldistribution navn til Radius Elnet for at gøre det nemmere for dig at skelne mellem DONG Energy's elnetselskab og DONG Energy Salg & Service, som sælger strøm til kunderne. (DONG Energy Salg & Service skifter ikke navn).
Hvem betaler for den strøm, elmåleren bruger og for radiokommunikation til den?
Det er dit elnetselskab, Radius, der ejer elmåleren, og det er derfor også dem, der betaler for den strøm elmåleren forbruger og opsætning af radiokommunikation til den.
Hvad betyder det, at måleren kan slukkes?
Når måleren er fjernaflæst, kan Radius fjernafbryde for forbrug på måleren, ved fx fraflytning fra adressen. Man behøver ikke at sende en målertekniker ud, som man gør i dag. Der kan igen tændes for strømmen, uden at målerteknikeren skal ind.
Kan elmåleren tage skade, hvis den tildækkes?
Hvor kraftigt sender elmåleren?
Sendeeffekten ved dataoverførelsen er på max. 500 mW. Til sammenligning har en almindelig mobiltelefon en sendeeffekt på op mod 2000 mW.
Hvilke data indsamles?
De fjernaflæste elmålere indsamler data til afregning af forbrug og eventuelt produktion, hvis der er tale om producerende anlæg som eksempelvis solceller. Derudover indsamles registreringer af kvaliteten af den leverede strøm.
Hvordan beskyttes mine data?
Når data er registreret i den fjernaflæste elmåler, krypteres de, inden de bliver afsendt til Radius/ centrale forretningssystemer. Dette beskytter effektivt de indsamlede data. Når data modtages i Radius/ centrale forretningssystemer, gemmes de i krypterede databaser.
Hvad sker der med målerens data ved strømafbrydelse?
Elmåleren fra Kamstrup har hele tiden lagret det aktuelle energiforbrug. Når en evt. strømafbrydelse er ovre, vil måleren fortsætte, hvor den slap – akkurat som det er tilfældet med de tidligere elmålere.
Hvor stor er elmåleren?
Afhængig af din nuværende installation, installerer vi en af følgende typer elmålere: 1-faset, 3-faset, CT- eller DIN skinne måler. Du kan finde mere information, inkl. størrelsen her:
Dokumentation for 1-faset elmåler