Kamstrup-partner vinder kongelig hæderspris

27. august 

Hans Kongelige Højhed Kronprinsen har uddelt HRH Crown Prince Frederik International Business Awards for første gang. Prisen hædrer virksomheder fra USA, Australien og Storbritannien, som har gjort en særlig indsats for at promovere bæredygtige danske løsninger globalt.

HRH Crown Prince Frederik International Business Awards er uddelt inden for tre kategorier: Business Excellence, Green Solutions og Newcomer of The Year. Danish Export Association står sammen med H.K.H. Kronprinsen bag prisen, der blev uddelt d. 27. august ved en ceremoni i Frederik VIII’s Palæ Amalienborg.

Kamstrups britiske partner SAV Systems er blevet tildelt den kongelige pris inden for kategorien Business Excellence.

SAV Systems er en erfaren distributør af energieffektive løsninger til varmemåling og ventilationsløsninger og har gennem sin viden om markedet lykkes med at tilpasse Kamstrups løsninger til det britiske marked.

Vi indstillede SAV Systems til prisen, fordi de har gjort et imponerende stykke arbejde inden for energiområdet i UK, hvor de har bevist deres stærke evner inden for design, implementering og drift af ventilation og energieffektive varmeløsninger,siger Tommy Hansen, Senior Vice President for Kamstrups varmeforretning og fortsætter:

”Prisen er fuld fortjent, og vi ser frem til at udvikle vores samarbejde og bidrage til øget digitalisering og flere energivenlige løsninger på det britiske marked”.

De øvrige priser blev tildelt australske RATE Australia Pty. Ltd (Green Solutions) og Green Instruments USA Inc (Newcomer of The Year).

Kontakt vedrørende denne pressemeddelelse:

Louise Vestergaard-Hansen, Brand & Communication Manager

Tlf. +45 89 93 10 00