Göteborg stræber efter at blive en global rollemodel for byer, der forsøger at reducere deres samlede CO2-udslip. Faktisk har Göteborg en ambition om at være helt CO2-neutral i 2030. Som led i planerne ser Göteborg Energi potentiale i en løsning, der forbedrer både kapaciteten og effektiviteten i byens fjernvarmenetværk.
“FLEXUS-projektet har til formål at digitalisere og forbinde vores fjernvarme- og -kølenetstationer for at opnå større fleksibilitet i energisystemerne og strømhåndteringen i mangelsituationer og skabe de rette betingelser for en lang række øvrige energisystemer og kundefordele. Det føles godt at have gennemført udbudsprocessen, og vi er overbeviste om, at Kamstrups løsning vil optimere systemet og indebære fordele for både os og vores kunder,” siger Peder Holmström, Project Owner og Head of Metering Systems hos Göteborg Energi.
– Tommy Hansen, Senior Vice President fra Kamstrup
Kamstrup er gået sammen med systemleverandøren Noda og vil sikre omfattende data via intelligente varme- og kølemålere forbundet med Kamstrups Heat Intelligence – et analyseværktøj, der giver værdifulde indsigter i optimeringspotentialet for forsyningsnetværket.
”Projektet er det seneste eksempel på en digital Kamstrup-løsning, hvor vi udnytter data og indsigter fra intelligente målere til at udbygge fjernvarmesystemet. Bygninger og kundeadfærd bliver stadig vigtigere for den overordnede systemeffektivitet i et fjernvarmesystem. Den efterspørgselsorienterede styring spiller en afgørende rolle i at optimere ydeevnen, effektiviteten og bæredygtigheden i fjernvarmesystemer og gavner i sidste ende både kunder og forsyningsselskaber”, siger Tommy Hansen, Senior Vice President fra Kamstrup.
Han fortsætter: ”Den efterspørgselsorienterede styringsløsning giver Göteborg Energi et fremragende overblik over de tilsluttede bygninger og mulighed for at styre og kontrollere varmeforsyningen effektivt samt udnytte den eksisterende netværkskapacitet på bedst mulig vis. Samtidig vil løsningen betyde markante energibesparelser for forbrugerne. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med Göteborg Energi om dette projekt og se resultaterne”.
Louise Vestergaard-Hansen, Brand & Communication Manager