Mindre forbrug og fair afregning

Ejendomsselskabet LKAB, Sverige

Ejendomsselskabet LKAB installerer intelligente varme- og vandmålere fra Kamstrup i alle sine nye huse og lejligheder i Kiruna og Gällivare. De fjernaflæses via et fast Radio Link-netværk. Det mindsker overforbrug af både energi og vand og det sikrer, at forbrugerne bliver afregnet på fair vis.

LKAB bygger en lang række nye ejendomme som led i transformationsprojektet, hvor dele af Kiruna flyttes tre kilometer mod øst, og store dele af Malmberget flyttes til Gällivare.
 
Tusinder af beboere er tvunget til at flytte på grund af jordforskydningersom følge af underjordisk minedrift i området.
Flere bygninger vil blive flyttet eller revet ned under den komplekse transformation, der er planlagt til at finde sted løbende over de næste 20 år. 
 
LKAB har valgt at installere individuelle varme- og vandmålere i alle nye boliger – en langsigtet investering i øget gennemsigtighed i forbruget, der vil gavne miljøet, forbrugerne og i sidste ende selskabet.

”Vi har et ansvar for at vælge løsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i Kiruna. Vi ved nu, at folk bruger mindre vand og energi, når vi måler forbruget, så vi ser indførelsen af individuel måling som et vigtigt miljøvalg.”

– Tomas Lindgren, projektleder, LKAB

Et miljømæssigt mål med adskillige fordele

Ifølge projektleder Tomas Lindgren vil der altid være overforbrug af energi og vand, hvis forbruget ikke måles. En alvorlig bekymring for LKAB er den påvirkning, det har på miljøet.
 
”Vi har et ansvar for at vælge løsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i Kiruna. Vi ved nu, at folk bruger mindre vand og energi, når vi måler forbruget, så vi ser indførelsen af individuel måling som et vigtigt miljøvalg,” forklarer han.
”Den største fordel er, at folk bruger mindre vand og energi. Vi tjener ikke flere penge – indførelsen har faktisk medført flere udgifter for os, men vi ser det som en investering i et bæredygtigt miljø.”
 
Overforbrug af vand og energi er også en udfordring. Særligt i lejelejligheder, hvor alle beboere betaler det samme faste månedsbeløb uanset store forskelle i deres forbrug.
Individuel måling sikrer en korrekt afregning. ”Det er i bund og grund et spørgsmål om retfærdighed. Folk bør betale for det, de forbruger – hverken mere eller mindre,” siger Tomas Lindgren.
 
Som en ekstra bonus får beboerne indsigt i deres forbrug med en transparent afregning: ”Når beboerne bliver mere opmærksomme på deres forbrug, får de mulighed for at påvirke og reducere det.”

Uden måling arbejder man i mørket

Eftersom de nye målere installeres i helt nye boliger, har LKAB endnu ikke en forbrugshistorik, som de målerdata, der nu indløber hver time, kan holdes op imod.  I fremtiden planlægger selskabet dog at anvende den indsigt mere aktivt for at optimere driften. ”Der er store fordele i driftsmæssige optimeringer, men uden måling arbejder man i mørket,” siger Tomas Lindgren.

En enkel løsning og gnidningsfri proces

LKAB valgte Kamstrup efter at være blevet introduceret til virksomhedens trådløse måleteknologi under et andet projekt: Et pilotprojekt, hvor to tidligere kaserner blev ombygget til 24 moderne lejligheder i 2013. Siden da er en række projekter af forskellig størrelse gennemført, og mange flere vil følge. 
 
LKAB installerer en koncentrator i alle nye projekter, og et READy-system til indsamling og håndtering af målerdata giver indsigt i, hvor meget vand og energi, der bruges i den enkelte lejlighed eller det enkelte hus. ”Det gode ved Kamstrup var, at vi fik en komplet løsning – lige til at bruge,” siger Tomas Lindgren.
”Implementeringen af projektet går desuden rigtig godt. Vi er nu nået så langt, at vi bare skal “copy paste”, når vi starter et nyt projekt. Det er ikke vanskeligt, men det skal være korrekt.” 
 
I dag er LKAB godt tilfreds med Kamstrups løsning og dens performance – og efterhånden som flere koncentratorer og repeatere installeres i det nye område, vil den kun blive bedre.
 
I fremtiden planlægger selskabet at opgradere til READy, Kamstrups måleraflæsningsløsning, der er endnu hurtigere og nemmere at arbejde med.

Om løsningen:

• MULTICAL® 21 vandmålere og MULTICAL® 602/801 varmemålere
• Måleraflæsningen udføres via et fast Radio Link-netværk og et fjernaflæsningssystem

Vi anvender cookies for at sikre, at vores website fungerer korrekt og til indsamling af statistikker om brugere, så vi kan forbedre websitets indhold. Hvis du fortsætter med at benytte vores website, accepterer du brugen af cookies. Læs mere.