Rasmus Krigslund

Title: Team Lead

Education: M.Sc. In Electrical Engineering and a Ph.D. in Wireless Communication

Hvad er dit navn og hvad arbejder du med?

Jeg hedder Rasmus Krigslund, og jeg er teamleder for det team, der udvikler Kamstrups datakoncentratorer til intelligente målere. 
Kan du beskrive din karrierevej indtil nu?  

En anden ph.d.-studerende lavede en industriel ph.d. hos Kamstrup, og gennem ham blev jeg opmærksom på den centrale rolle, som trådløs kommunikation spiller i smart metering, og hvor stor vægt Kamstrup havde og stadig har på dette område.

Da jeg havde forsvaret min afhandling, søgte jeg ind hos Kamstrup og startede som embedded softwareudvikler. Jeg havde meget begrænset erfaring med programmering på indlejrede enheder, så det var en meget stejl læringskurve for mig. Man kan nok sige, at jeg led lidt af impostersyndrom i de år. Jeg var virkelig dårligt rustet, men det gav mig en god forståelse af de udfordringer, der er forbundet med indlejret programmering. Jeg mestrede dog aldrig rigtig håndværket. Heldigvis for mig - og for Kamstrup, tror jeg - fik jeg mulighed for at skifte til en rolle som specialist i trådløs kommunikation, hvor opgaverne var centreret omkring teoretisk analyse og forskning. Det passede meget bedre til det sæt af kompetencer, jeg havde med mig fra min tid i den akademiske verden. Jeg blev i denne rolle i 9 år og fik gradvist forståelse for flere og flere domæner, og hvordan de interagerer, inden for Kamstrup.

Nogle gange kan en mindre ændring på ét område have en enorm positiv indvirkning på et andet. At jagte dette generelle overblik og undersøge sådanne synergier finder jeg meget motiverende og gør det muligt for os at ændre den måde, vi arbejder og samarbejder på. Det ansporede i sidste ende min interesse for ledelse, så jeg tøvede ikke, da jeg blev spurgt, om jeg ville have den ledige stilling som teamleder for koncentratorteamet.

Hvad motiverer mig ved at arbejde hos Kamstrup?

På Kamstrup har vi en stærk kultur med gode kolleger, der virkelig bekymrer sig om hinanden. Så længe jeg kan huske, har der været fokus på arbejdsglæde - det er noget, vi giver til hinanden, og ideelt set skal vi alle have energi på arbejdet og gå derfra med mere energi, end vi kom med om morgenen. Jeg synes, det er en stor ambition, og ofte er det faktisk muligt, i hvert fald for mig. Det er vigtigt, at vi alle trives i vores roller, og hos Kamstrup er der plads til personlig udvikling og masser af muligheder for at skifte til nye roller, hvis ens interesser skifter med tiden. Min egen karriere i Kamstrup er et eksempel på netop det.

Det bedste ved mit job

Jeg får lov til at arbejde med emner, jeg virkelig er optaget af, sammen med nogle ekstremt talentfulde og engagerede kolleger. Desuden er jobbet fleksibelt nok til, at jeg kan passe det perfekt ind i mit privatliv og prioritere tid med min familie om eftermiddagen.

Hobbyer og aktiviteter, som jeg brænder for

Jeg har altid været glad for at være udendørs, og med et job, hvor jeg tilbringer det meste af dagen foran en skærm, er det blevet mere og mere vigtigt for mig at tilbringe tid udendørs uden for arbejdet.

Jeg har været spejder hele min barndom og ungdom, så da vores egne børn blev gamle nok, overtalte jeg dem til også at blive spejdere. Jeg besluttede også at blive frivillig i den lokale gruppe og indså ret hurtigt, hvor meget jeg havde savnet det miljø. I dag står jeg i spidsen for den lokale gruppe og er med til at sikre, at der er de rette rammer for at skabe gode friluftsoplevelser for nutidens børn og unge, ligesom dem jeg selv fik som barn.

I min fritid derhjemme kan jeg godt lide at arbejde med mine hænder, så jeg har selv renoveret hele vores hus og har altid et eller andet projekt at gå i gang med. Lige nu er jeg ved at bygge et drivhus helt fra bunden. For mig er den slags arbejde afstressende, da de fremskridt, man gør, bliver meget konkrete og direkte synlige hver dag - det samme kan ikke altid siges om mine opgaver på Kamstrup - hvis jeg ikke var blevet ingeniør, var jeg nok blevet tømrer.  

Fun fact

Vores femårige datter henvender sig til mig, ikke til min kone, når hun skal have lagt neglelak. Det er jeg åbenbart bedre til!