Hero image

Elmåling fra Kamstrup er dansk kvalitet med dybe rødder – altid tæt på

Med udvikling, produktion og hele værdikæden samlet i Danmark skaber vi innovative måleløsninger i tæt samarbejde med elforsyninger, som gør det muligt at optimere elnettet – sikkert og fornuftigt.

Danske produkter til hele værdikæden

Hos Kamstrup har vi samlet alle dele af vores forretning lige her i Stilling. Udvikling, produktion, værdikæde – hele moletjavsen. Det har vi gjort, fordi vi har ekstremt høje standarder. Fordi vi insisterer på kun at bruge vores egne gennemtestede komponenter. Og fordi det gør os langt mere fleksible.

Det betyder, at vi kan tilpasse vores løsninger efter dine behov og levere fuld support på tværs af hele værdikæden:

  • Intelligente elmålere
  • Kommunikationsteknologi
  • Opsætning af infrastruktur
  • Analysesoftware
  • Service og vedligeholdelse 
Se video

Sikre løsninger med stor tilstedeværelse

Gennem godt håndværk og tæt teamwork med elforsyninger skaber vi innovative løsninger, som gør dig i stand til at validere, optimere og investere i elnettet med banebrydende præcision. Sammen løfter vi kvaliteten i elnettet gennem sikre løsninger, der både skaber sikre resultater og sikre elforsyninger:

  • Leveringssikkerhed til kritisk infrastruktur
  • Dokumenteret datasikkerhed
  • Forsyningssikkerhed
  • Fuld transparens

Og med et lokalt salgsteam, der altid er lige i nærheden, kan du også vide dig sikker på hurtig og effektiv support, uanset hvor og hvornår du måtte have brug for assistance.

Dét er dansk kvalitet med dybe rødder – altid tæt på.  

Vi tror på, at det her er fremtidens system. Det er blandt andet derfor, vi valgte det, i kombination med Kamstrup som en stabil partner.
- Kent Karlsson, Måleringeniør, Telge Net

Højeste nøjagtighed og enestående modstandsdygtighed

Kamstrup-elmålere er designet, produceret og testet i vores egne fuldautomatiske produktionsfaciliteter, og de leverer branchens bedste kvalitet. Fremtidens elnet afhænger af nøjagtige og pålidelige data. Derfor har vi valgt en måleteknologi, der leverer den højeste nøjagtighed, samtidig med at måleren yder enestående modstand over for eksterne påvirkninger fra magnetfelter og elektrisk støj. Og før de forlader vores fabrik, gennemgår hver enkelt måler en streng kvalitetstest ved lavere tolerancer end industristandarderne. 


 

Over 99 % performance på måleraflæsninger

 

Med over 25 års erfaring inden for trådløs kommunikation, er vores ekspertise inden for elmåling uden sidestykke. Stærke partnerskaber med lokale teleselskaber har ført til, at mere end 400.000 af vores brancheførende OMNIA® e-målere er blevet installeret. Resultatet har været en ekstremt stabil datalevering med en performance på over 99 % for måleraflæsningerne, hvoraf blot 0,3 % af målerne behøvede eksterne antenner.

OMNIA®-elmåleren vil give os meget mere information om kundernes forbrug, men også om vores elnet og hvordan det vil klare nye solcelleinstallationer.
- Kent Karlsson, Måleringeniør, Telge Net

Stærke partnerskaber siden 1998

Siden vi begyndte vores rejse inden for elmåling tilbage i 1998, har tæt samarbejde med vores kunder været afgørende for den teknologiske udvikling. Sammen afprøver vi alle vores produkter – forfiner og optimerer vores løsninger i fællesskab for at støtte elselskaberne i at løfte den øgede elektrificering. Igen og igen flytter vi grænserne for moderne strømstyring for at sikre strømforsyningen og optimerer driften. 

For komplekse målerprojekter med tusindvis af elmålere er det afgørende at have et stærkt setup. Hos Kamstrup tilbyder vi at fungere som en solid klippe, du altid kan læne dig op ad – både før, under og efter projektet. Fra den dag vi giver hinanden hånden, forlader vi aldrig din side. Vi står ved vores partnere gennem tykt og tyndt ved at tilbyde fuld support på tværs af hele værdikæden med årvågen opmærksomhed på dine ønsker og behov – fra start til slut og langt ud i fremtiden. Af og til er det vigtigere at lytte end at tale, og ud fra vores erfaring er den ekstra indsats altid umagen værd.
Kamstrup blev igen valgt som vores partner i 2013 på grund af den gode kvalitet og det gode samarbejde, vi har haft gennem årene.
- Henrik Ringgard, Målebalancetekniker, Netselskabet Elværk A/S

En fornuftig løsning på den grønne omstilling

I 2050 forventes Danmarks samlede elforbrug at ligge på en tredobling af det fra 2023 (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet). Det kan virke voldsomt, når vi allerede i dag ser en øget elektrificering, der tester elnettets grænser. Men skal vi lykkes med den grønne omstilling, er der behov for grundige, langsigtede systemforbedringer – ikke hurtige lappeløsninger.

Fremskridt starter ved at få mest ud af det, vi allerede har. Vores erfaring viser, at der er et stort optimeringspotentiale i elnettet, og at der er meget mere kapacitet at hente ved at udnytte strømmen bedre frem for at investere i ny infrastruktur.

Skal vi også optimere dit elnet?