Kamstrup i Sydafrika

Smart metering til Afrika

Efter tre år med succesfuldt salg gennem lokale forhandlere har Kamstrup nu taget et skridt videre ind på det afrikanske kontinent med åbningen af et lokalt datterselskab i Pretoria.

Åbningen af kontoret er en strategisk oprustning for Kamstrup i Sydafrika, hvor General Sales Manager, Hans Peter Kyk, ser et stort potentiale for Kamstrups smart metering-produkter: “Sammen med vores lokale partnere har vi allerede en række projekter, der kører med meget imponerende resultater. Vores smart metering-produktpalette dækker både el og vand og har bevist sin relevans i Sydafrika. Vi er derfor meget fortrøstningsfulde med hensyn til at slå os ned i landet permanent.”

Et positivt erhvervsklima og en tydelig efterspørgsel efter intelligent energi- og vandstyring har motiveret Kamstrup til at etablere Kamstrup South Africa (Pty) Ltd – med kontorer i Hatfield, Pretoria, og Hans Peter Kyk forventer, at Kamstrup vil ansætte flere medarbejdere i den nærmeste fremtid i Sydafrika.

Fra den 1. februar 2013 hedder den nye landechef Petrus van Heerden. Og han ser et stort behov for smart metering i Sydafrika: “Som et resultat af en hurtigt voksende økonomi oplever landet en kraftigt stigende efterspørgsel efter energi, hvilket belaster energiproduktionen tilsvarende. I et forsøg på at tøjle efterspørgslen må befolkningen finde sig i svimlende prisstigninger og kontrollerede strømsvigt. Smart metering kan med sine intelligente løsninger som f.eks. demand side management give mulighed for at styre efterspørgslen effektivt hvor en stabil strøm af informationer fra de

intelligente målere i beboelsesområder vil resultere i en stabiliseret energiforsyning og forudsigelige regninger.”

Den sydafrikanske energikrise er på ingen måde unik for dette land, og Hans Peter Kyk ser derfor Sydafrika som et naturligt springbræt for at indføre smart metering i andre dele af Afrika: “Hvis vi kan løse problemer her, hvorfor skulle vi så ikke også tilbyde vores løsninger i andre lande i syd for Sahara?”