) }

Kamstrups resultater sætter igen rekord

Årsrapport 2016

Kamstrup, der er en af verdens førende leverandører af intelligente måleløsninger, kan for syvende år i træk notere en rekordhøj omsætning. Det kan læses af virksomhedens årsrapport, som offentliggøres i dag.

Omsætningen for 2016 på 1.740 millioner kroner slår den tidligere rekord fra 2015 på 1.524 millioner kroner. Administrerende direktør, Per Asmussen, forklarer resultatet med de stigende salgstal, især på nye markeder – en udvikling, der konsoliderer Kamstrups position som verdensførende inden for digitalisering af måleløsninger.
Globalt set opnåede markederne for el- og vandmålere en moderat vækst i 2016, mens markedet for varmemålere fortsat var præget af stagnation. Til trods for den stadig stigende konkurrence har Kamstrup endnu en gang formået at øge sin globale markedsandel og opnå en rekordstor organisk vækst på 14 %.
Som et resultat af Kamstrups øgede investeringer i produktudvikling, marketing og udvidelse af virksomhedens automatiserede produktionsanlæg var overskuddet før skat på 166 millioner kroner i 2016 under resultatet for 2015 på 202 millioner kroner.

“Vi har taget nogle gigantiske spring fremad i form af international ekspansion og strømlining af vores interne produktionsprocedurer. Samtidig har vi øget den værdi, vores løsninger tilfører vores kunders drift. Når man tænker på de investeringer, vi har gennemført, er det derfor et meget tilfredsstillende resultat. Vi har i den grad lagt grundstenen til vækst. ”

Siger Per Asmussen

Grundlaget for vækst i 2017 og videre frem

Som et svar på den stigende produktefterspørgsel åbnede Kamstrup sidste år en ny teknologifløj. 
 
Det var den fjerde udvidelse siden 2012 af virksomhedens hovedkvarter i Stilling, og opførelsen af en ny bygning til produktion og udvikling af vandløsninger er allerede godt i gang. Bygningen på over 10.000 m2 forventes at stå færdig i maj.
 
“Automatiseringen af vores produktionsanlæg og digitaliseringen af de interne processer giver os den kvalitetssikring og fleksibilitet, der skal til for at tilbyde vores kunder skræddersyede måleløsninger i verdensklasse. I en verden, der bliver stadig mere afhængig af teknologi, er det afgørende.”
“Vi er samtidig gået sammen med forsyningsselskaberne om at digitalisere alle aspekter af deres forretning ved hjælp af intelligente måleløsninger og enkel dataanalyse. Digitalisering af forsyningen er en tendens, der er kommet for at blive, og den vil vinde frem overalt i verden”, forklarer Per Asmussen.
 
Kamstrup forventer, at væksten fortsætter i 2017 i kølvandet på de nævnte investeringer og produktudviklingen. Første kvartal har slået ny rekord, og året som helhed forventes at præstere et salg på over to milliarder kroner.
 
Den stigende interesse for de nye løsninger, Kamstrup har udviklet, sætter skub i væksten og kaster adskillige store ordrer af sig, især på det globale marked for vandmåling.
Derfor forventer Per Asmussen, at Kamstrup vil vinde yderligere markedsandele i en række regioner og øge den samlede indtjening igen i 2017. 
 
En del af den globale ekspansion indebærer, at der bygges produktionsanlæg uden for Europa for at komme tættere på kunderne på disse markeder, siger Per Asmussen.
 
Han tilføjer, at virksomheden fortsat vil investere ambitiøst i produktudvikling, produktionsteknologi og rekruttering af talenter. 
 
I de senere år har Kamstrup ansat over 100 nye medarbejdere om året, først og fremmest inden for udvikling, salg og marketing, og 2017 bliver ingen undtagelse. 

Yderlige oplysninger kan fås ved at kontakte:

Administrerende direktør (CEO) Per Asmussen
Tlf.: +45 89 93 10 00

Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Ingen personlige data bliver gemt.

Få mere at vide om cookies