Som næste generation af vores intelligente vandmålere hæver flowIQ® 2200 barren for, hvad du kan forvente af en husholdningsmåler. Du får en kompromisløs præcision, innovativ akustisk lækageovervågning, mulighed for fjernaflæsning og en række andre intelligente funktioner i én fremragende måler, der er beskyttet mod indtrængende vand og som har en batterilevetid på op til 20 år.
flowIQ® 2200 er en fjernaflæst vandmåler, der er baseret på anerkendt ultralydsteknologi. Den opretholder samme høje præcision gennem sin levetid og måler selv det mindste forbrug takket være en meget lille fejlmargin, brancheførende præcision og et optimalt lavt startflow.
Med den indbyggede akustiske lækageovervågning arbejder flowIQ® 2200 for dig og opdager mulige lækager i stik- og jordledninger samt distributionsledninger. Måleren overvåger støjmønstre fra de omkringliggende rør, hvilket giver dig et bedre billede af tilstanden af dit netværk og gør dig i stand til at identificere installationer med høj risiko for lækage.
Baseret på vores mere end 30 års erfaring giver flowIQ® 2200 moderne vandforsyningsselskaber de data, der skal bruges til både at sikre en fair afregning, optimere driften og reducere vandspildet. Du får et solidt grundlag for at prioritere både dine daglige indsatser og langsigtede investeringer via avancerede dataanalyser, der fokuserer på uafregnet vand og lækageovervågning.
Nu kan du lade alle dine fjernaflæste vandmålere arbejde for dig og hjælpe med at lokalisere lækager og skabe en hidtil uset transparens i dit forsyningsnetværk. Som et fintmasket netværk af støjloggere lytter flowIQ® 2200 vandmålerne til distributionsledningerne samt stik- og jordledningerne for at opdage mulige lækager.
Se filmen, og bliv klogere på vores akustiske lækageovervågning, eller læs mere forneden.
I et boligområde fra 1970’erne med et højtvandspild havde VandCenter Syd mistanke om lækager i stik- og jordledningerne, men de manglede værktøjerne til at tackle problemerne effektivt. Da Kamstrups nye fjernaflæste vandmåler flowIQ® 2200 med integreret akustisk lækageovervågning var blevet installeret, var det via analyseappen Leak Detector muligt at lokalisere områder med høj risiko, og seks lækager, der ellers aldrig ville være fundet, blev hurtigt identificeret.
Se hele casen i vores video.
Söderhamn Nära AB, Sverige