Opkøb af softwarevirksomhed

Kamstrup overtager softwarefirmaet Saseco

Kamstrup erhverver sig det aarhusianske
softwarefirma Saseco, som er specialiseret
i analytiske løsninger til energistyring.

Nye datatjenester

Forvandler data til værdi

Kamstrup, en af de førende leverandører af løsninger til måling af energi og vand, ser smart metering udvikle sig fra at være vision til at blive rygraden, som motiverer forbrugerne og giver forsyningsselskaberne mulighed for at optimere forsyningen. Indsamling af data med høj nøjagtighed og pålidelighed er en forudsætning for intelligent forsyning. Og fremtiden handler om at udnytte data og skabe værdi for dem, der distribuerer og forbruger energi og vand.

“Data skal kunne visualiseres, for at forbrugerne og forsyningsselskaberne intiutivt og faktabaseret optimerer

forbrug og forsyning. Vi vil øge vores tilbud og kompetencer inden for analytisk software gennem partnerskaber og nyerhvervelser. Opkøbet af Saseco er et vigtigt skridt i denne retning”, siger Henrik Mørck Mogensen, Teknologi Manager, Software, i Kamstrup.
Saseco har udviklet programmet eButler, der visualiserer vand, el og varmeforbrug baseret på data fra intelligente målere. Kamstrup vil fortsætte med at supportere og udvikle eButler-produktet på tværs af alle vigtige forretningsområder, som en åben og integrerbar løsning.
For at sikre det fulde udbytte af de stærke kompetencer inden for analyse af big data og brugerdreven innovation vil Saseco blive en fuldt integreret del af Kamstrup i det kommende kvartal. Alle Sasecos medarbejdere vil således flytte til Kamstrups hovedkvarter i Stilling.
“Saseco har en lovende fremtid som en del af Kamstrups organisation. Det er en stor mulighed for at drage fordel af synergien mellem vores produkter til gavn for vores nuværende og fremtidige kunder”, siger John Haar, adm. direktør i Saseco.

“Med eButler vil forsyningsselskaber og vores øvrige kunder få en ny analytisk platform til at optimere deres netdrift og et værktøj til at servicere deres forbrugere. Gennem intuitiv visualisering kan forbrugerne i sidste ende få en dybere indsigt i deres energiforbrug og spare penge”

Jens Andreasen, Division Manager, 
Metering Services Division, Kamstrup