
Kamstrup Connect
Nem adgang til data med NB-IoT
Når du bruger vores vandmålere med indbygget NB-IoT-kommunikation, er Kamstrup Connect vores NB-IoT connectivity-service, der sørger for dataoverførsel og tilslutning. Det giver dig let adgang til dine målerdata. Kamstrup Connect inkluderer dataprofiler, abonnementsstyring, fakturering etc.
Da din løsning bruger NB-IoT-teknologi, behøver du ikke købe netværksudstyr for at fjernaflæse dine målere. Du skal blot bruge intelligente Kamstrup-målere med NB-IoT-SIM-kort og Kamstrup Connect. Det betyder også, at du ikke ejer og vedligeholder netværksinfrastrukturen.
I stedet giver Kamstrup Connect dig mulighed for at bruge NB-IoT-netværk stillet til rådighed af mobilnetoperatører, som giver dig nem adgang til fjernaflæsning af data fra dine vandmålere.

One-stop shop
Kamstrup Connect gør det nemt for dig at benytte NB-IoT aflæsning – du kan købe intelligente målere, SIM-kort, dataprofiler og styringssystemer hos én leverandør. Løsningen kan kun anvendes med Kamstrups produkter.
Det hele håndteres af Kamstrup, som tager ansvar for både målere og tilslutning. Du behøver ikke forhandle og administrere kontrakten direkte med mobilnetoperatøren separat; i stedet står Kamstrup for både målere, SIM-kort og dataabonnement. Selvom vi ikke ejer NB-IoT-netværkene, forhandler vi favorable priser på plads og koordinerer med mobilnetoperatører i tilfælde af tilslutningsproblemer på vegne af dig.
Tjek dækningen for dit lokale forsyningsområde
Kamstrup tilbyder tilslutningsmulighed til Vodafone og Telias NB-IoT-netværk, og vores løsning har samme netværksdækning som disse. På deres kort over dækning kan du tjekke netværksdækningen i dit lokale forsyningsområde, så du kan se, om NB-IoT er den rette kommunikationsteknologi for dig.
Bemærk, at kortenes oplysninger om dækning kun er vejledende.
Dækningsansvar for Kamstrup Connect
Da den infrastruktur, der leverer NB-IoT-dækningen, ikke ejes eller vedligeholdes af Kamstrup, kan vi ikke påtage os ansvar, herunder erstatningsansvar, for tilslutningsproblemer. Du kan læse mere om erstatningsansvar, inden du går videre med din beslutning om at installere intelligente målere med NB-IoT.
Kamstrup Connect erstatningsansvar
Kamstrup kan ikke garantere, at tjenesterne vil stå uafbrudt til rådighed. Problemer såsom flaskehalse i netværket, netværks-udfasninger, fejl som følge af tekniske ændringer i udstyr (netværksforbedringer, nye lokationer for PABX’er, tilslutning af stationen til det offentlige kabelsystem etc.), driftsforstyrrelser (problemer med energiforsyning osv.), forholdene i radiofeltet (bjerge, mure, træer, snefald etc.), problemer relateret til arbejde med at forbedre eller opretholde netværksdriften (f.eks. vedligeholdelsesarbejde, reparationer osv.) og ændringer af de anvendte teknologier kan medføre afbrudt eller reduceret funktionalitet for tjenesterne.
Medmindre andet er oplyst skriftligt af Kamstrup, inkluderer denne aftale hverken skadeserstatning for sene leveringer eller nogen Service Level Agreements (SLA’er) for tilslutningstjenester. Kamstrup anerkender dog, at kunden kan have visse krav i disse henseender og vil på kundens anmodning forpligte sig til at indgå i forhandlinger i god tro om at udvide en hvilken som helst abonnementskontrakt til at inkludere SLA’er.
Begrænsning af erstatningsansvar
Kamstrups maksimale samlede erstatningsansvar i henhold eller relation til denne aftale og abonnementskontrakten/-erne (hvad enten det er relateret til kontrakten, skadevoldende handling (inkl. uagtsomhed), brud på retlige forpligtelser, godtgørelse eller på anden vis) er i hver fortløbende 12 måneders periode startende på dagen, hvor den pågældende abonnementskontrakt træder i kraft (”ansvarsperiode”), begrænset til 50 % af årsbeløbet, som kunden har betalt eller skal betale angående den pågældende ansvarsperiode.
Uaget ovenstående undtagelser udelukker eller begrænser ingen af parterne et erstatningsansvar, der ikke kan udelukkes eller begrænses af gældende lovgivning.