Fra antagelse til viden

Ry Varmeværk, Danmark

I takt med byens hastige udvikling – blandt andet med flere nybyggerkvarterer – havde Ry Varmeværk brug for detaljeret viden om trykket ude i sit ledningsnet. Med Kamstrups tryksensorer får værket præcise data, de kan bruge til at træffe de rigtige valg om dimensionering og renovering af sine rør.

Ry Varmeværk har siden 1962 forsynet byens boliger, butikker og industri med fjernvarme, og ledningsnettet består i dag af mere end 80 kilometer fjernvarmerør.
 
Som følge af Rys vokseværk de seneste år, havde driftsleder Flemming Skjødt brug for mere præcise data om hvilket tryk, værket reelt leverer til sine kunder. De mange nye huse, der nu også skal have leveret varme, ændrer nemlig differenstrykket i ledningsnettet.

Derudover rummer forsyningsområdet efterhånden store forskelle i topografi, rørenes alder, husenes energiprofiler og ikke mindst forbrugernes adfærd, som alt sammen udgør svært forudsigelige faktorer i det regnestykke, driftslederen skal lave for at dimensionere og få det optimale ud af sit net.
 
Med i første omgang to tryksensorer fra Kamstrup arbejder han sig derfor nu igennem forsyningsområdet ét område ad gangen.

”Vi ved ikke 100% om det tryk, vi garanterer derude, også er det tryk, forbrugeren som minimum har, hvis vi måler efter,” siger driftsleder, Flemming Skjødt. Med de nye tryksensorer går værket fra antagelse til viden: ”Med tryksensorerne kan vi se, hvilket tryk vi rent faktisk leverer.”

Et operativt værktøj

Ry Varmeværk har altid haft trykdifferensmåling ude i nettet, men indtil nu er det foregået med faste tryktransmittere koblet op imod SRO-anlægget, placeret der hvor værket antager, at differenstrykket er repræsentativt. Eftervisning foretaget andre steder i ledningsnettet er sket med et manuelt manometer, og det gør målingen svær at tolke på.
 
”Målingen er jo ligeså retvisende som det tidspunkt, man vælger, og ligeså nøjagtigt som manometeret nu engang er. Du får ikke en historik – kun en meget kort måling, der viser et præcist øjebliksbillede”, forklarer Flemming Skjødt. 
 
Trykmålinger over tid gør det muligt for driftslederen at dimensionere sit ledningsnet mere præcist:
”Jeg sætter Kamstrups tryksensorer på servicehanerne i ventilbrøndene, og over en periode aflæser jeg så både fremløbstrykket og returtrykket med READy. Så ved jeg, hvad vi egentlig har til rådighed af differenstryk, og så kan jeg beregne mine ledninger meget mere præcist.” 
 
Databaseret dimensionering
Enkelte områder af forsyningsområdet har ikke ændret sig, men nogle af ledningerne er fra slutningen af 1960’erne og designet ud fra nogle helt andre kriterier. ”Vi har nogle rør inde i byen, hvor der er nogle gamle betonkanaler, der skal skiftes, men de er fra en tid, hvor vi kørte med et højere temperatursæt, så de skal rekalibreres, og der vil jeg bruge tryksensorerne,” fortæller Flemming Skjødt.

Andre steder er han i tvivl om, hvilke rør jorden gemmer på, fordi de er så gamle, at det ikke er veldokumenteret. 

”Når jeg laver en ledningsrenovering, er det afgørende, at jeg vælger den rigtige størrelse rør. Et for stort rør er for dyrt både i indkøb og varmetab, men er det for lille, kan det ikke levere det nødvendige tryk til kunden. Her fungerer tryksensorerne som hurtige og nøjagtige små hjælpere. Vi kommer tættere på realtidsdata,” forklarer han. 

 
Den øgede præcision kan reducere det sikkerhedstillæg, der ofte bruges ved dimensionering af rør. ”Netop tillægget kan gøre forskellen mellem at ryge en dimension op eller måske endda ned, så der er en besparelse at hente.”

Dimensioneringsfejl er dyre

Arbejdet med at lukke byområder af, grave gamle rør op og lægge nye ned er tidskrævende og omkostningsfuldt – og jo større ledning, jo dyrere. Viser de nye rør sig derudover at være forkert størrelse, risikerer værket, at de skal graves op igen. 
 
Udskiftning af en stikledning er dyrt og besværligt, fordi forbrugerens indkørsel eller forhave skal graves op, men skal der skiftes rør ude ved vejen, skal asfalten graves op, og omkostningerne kan hér være en faktor 10 og løbe op i adskillige tusind kroner per meter. 
 
”Hvis jeg dimensionerer mit ledningsnet på basis af fejlslagne data eller teori, får jeg måske gravet 100 meter ledning ned i jorden af en forkert størrelse. I den tekniske verden vi er i, der skal man ikke tro – man skal vide,” siger Flemming Skjødt.

Optimering af forsyningen

Ifølge Flemming Skjødt vil værkets ultimative mål altid være at levere den rigtige vare til den rigtige pris på det rigtige tidspunkt, så forbrugerne får en god oplevelse. Det gælder alt fra selve fjernvarmeleverancen til kundeservice og -vejledning samt minimering af omkostningerne, så varmeprisen kan sænkes. ”For at nå vores mål har vi brug for at vide, hvad der egentlig sker ude i nettet. Den viden får vi nu fra tryksensorerne. ”

 
På sigt kommer der derfor også flere tryksensorer ude i nettet. Hvor mange ved driftslederen ikke endnu. Det præcise antal kommer han frem til, efterhånden som værket tager fat på nye områder. Første skridt er at få udskiftet den sidste halvdel af målerparken og udbygget værkets nye trådløse netværk, fordi det afgør, hvor de får mest ud af at placere de nye sensorer.
Fra håndterminal til netværksaflæsning

Ry Varmeværk har hidtil aflæst varmemålerne med håndterminal to gange om året, men med netværksaflæsning og hyppigere måledata får værket endnu større indsigt i ledningsnettet. Det vil gøre det muligt at få returtemperaturen endnu længere ned og betyde, at renoveringsindsatsen kan prioriteres ud fra den reelle tilstand af udstyret i nettet. 

 
Når alle data fra forsyningsområdet automatisk kommer direkte til værket via READy-systemet, betyder det derudover at driftslederen i højere grad kan bruge sin tid på optimeringer: ”Behovet for at komme ud i sit område er efterhånden en saga blot. Hvorfor løbe rundt ude i byen, når vi kan få mere indsigt ved at dykke ned i tallene, der kommer hjem?”

Om projektet:

2369 målepunkter
MULTICAL® 602 varmemålere
READy netværksaflæsning
Ca. 1200 målere er skiftet og aflæses med fjernaflæsningssystemet READy. Resten aflæses med håndterminal og PcBase
Kamstrup tryksensorer
Tidsramme: alle målere forventes at være udskiftet i 2020

Relaterede produkter

Vi anvender cookies for at sikre, at vores website fungerer korrekt og til indsamling af statistikker om brugere, så vi kan forbedre websitets indhold. Hvis du fortsætter med at benytte vores website, accepterer du brugen af cookies. Læs mere.