Fjernaflæsning af vandmålere

Udover den tid du sparer sammenlignet med at aflæse dine målere manuelt, så hjælper fjernaflæsning dig også med at eliminere aflæsningsfejl, tidskrævende opfølgninger og estimerede beregninger. Du får nem og sikker adgang til dine målerdata – uden at skulle forstyrre forbrugerne. Fjernaflæsning øger også kvaliteten af dine data og gør det nemmere for dig at analysere dem, fordi du kan se på forbrugs- og forsyningsdata fra aflæsninger lavet på samme tid. Hyppigere aflæsning gør det muligt for dig at evaluere effekten af de forbedringer, du laver, og opdage problemer meget tidligere i stedet for kun én gang om året!

Og det behøver ikke være svært at komme i gang med fjernaflæsning. Vi tilbyder et stort udvalg af systemer til automatiseret måleraflæsning og intelligent måling – fra håndholdte enheder eller drive-by løsninger til et fast netværk med datahjemtagning på dagsbasis, timebasis eller helt ned til 5-minutters intervaller – samt brugervenlige programmer til datahåndtering.

kamstrup vandmåler teknologi

Vælg den kommunikationsteknologi der passer til dine behov

Der findes en række kommunikationsteknologier til fjernaflæsning, og området udvikler sig hele tiden. Forskellige teknologier fungerer godt til forskellige formål, så den kommunikationsteknologi, du vælger, skal passe til dine behov.

Klik videre og læs mere om hvilke ting, du bør overveje, før du vælger en kommunikationsteknologi.

kamstrup vandmåler teknologi

Fjernaflæsning øger værdien af dine data

Der er meget snak om værdien af data. De fleste er enige om, at (hyppigere) målerdata er en del af løsningen på vandbranchens udfordringer, fordi de giver gennemsigtighed. Men data bliver først værdifulde, når du bruger dem. Så hvad kan din forsyning egentlig vinde ved at arbejde mere proaktivt med jeres målerdata? Og hvordan beregner du den værdi, de kan skabe, for at retfærdiggøre den nødvendige investering?

Ved at bruge fakta og tal fra din egen hverdag i forsyningen, kan du få en idé om det potentiale, der venter dig.

Kamstrup akustisk lækageovervågning vandmåling

Tænk hvis dine målere kunne høre de lækager, du ikke selv kan se?

Nu kan du lade alle dine intelligente vandmålere arbejde for dig og hjælpe med at lokalisere lækager og skabe en hidtil uset transparens i dit forsyningsnetværk. Som et fintmasket netværk af støjloggere lytter flowIQ® 2200 vandmålerne til både distributionsledningerne samt stik- og jordledningerne for at opdage eventuelle lækager.
Kamstrup akustisk lækageovervågning vandmåling