Intelligent måling giver indblik i forbrugs- og vandtryksmønstre, som resulterer i driftsoptimering og værdifuld erfaring for Skanderborg Forsyningsvirksomhed.

Begrænset viden med
traditionelle målere

Hvert år under Skanderborg-festivalen Smukfest stiger byens befolkningstal for en uge med omkring 50.000 mennesker. Det midlertidige men store udsving sætter et stort pres på det lokale vandværk for at opretholde trykket i de omkringliggende områder under festivalen. 

Tidligere har Skanderborg Forsyningsvirksomhed haft mekaniske målere placeret ved forsyningspunkterne til Smukfest. På trods af supplerende trykmålinger fra selve vandforsyningen gav det dog kun et overordnet indblik i, hvordan Skanderborg-festivalen påvirkede deres forsyningsanlæg. 

”Vi kunne kun se det samlede forbrug over en hel dag,” forklarer Michael Pilc, Driftschef ved Skanderborg Forsyningsvirksomhed.

”Det gav os ingen indikation om, hvordan forbruget var i løbet af festivalen, og hvor på dagen eventuelle spidsbelastninger på systemet lå.”

Den begrænsede indsigt gjorde det svært at gennemskue, hvor udfordringerne forbundet med festivalen lå.

Trykoptimering i realtid med
Kamstrup-teknologi

Da Skanderborg Forsyningsvirksomhed opsatte fjernaflæste trykmålere og intelligente vandmålere fra Kamstrup, blev de i stand til at indhente detaljerede data om ændringer i tryk og vandforbrug i realtid. De nye målere blev integreret direkte i det etablerede system og kunne let fjernaflæses med Kamstrups netværksløsning, READy.

Løsningen fra Kamstrup gav forsyningsværket et unikt indblik i vandforbruget under festivalen.

Det gjorde det muligt at undersøge tendenser og trykmønstre og dermed analysere, om udfordringerne lå internt i forsyningens system eller hos festivalen. 

”Med de nye målere fra Kamstrup kunne vi følge trykvariationerne tæt og således få et specifikt forbrugsmønster i forhold til tiden,” siger Michael.

Den viden gør, at Skanderborg Forsyningsvirksomhed kan fokusere mere målrettet på at styre forsyningsanlægget i forhold til spidsbelastningerne. Ved at justere tryk og volumen efter behov, vil man kunne bruge vandressourcerne mere optimalt og dermed forbedre serviceniveauet for omkringliggende områder og kunder, der normalt bliver berørt af tryktab under festivalen.

Værdifuld indsigt i egne vandsystemer 


Billedet, der blev tegnet af festivalens forbrug, gav desuden et dybere indblik i værkets eksisterende anlæg. Trykmålerne gav Skanderborg Forsyningsvirksomhed konkrete målbare data til at styre forsyningsanlægget efter fremover og afstemme med deres hydrauliske modeller. 

Løsningen gav dermed værdifuld indsigt, der kan hjælpe forsyningsværket i fremtiden. 

Læs mere om trykmåling og download vores whitepaper her.

Succesfuldt projekt med trykoptimering af vandforsyningen danner grundlag for bæredygtigt samarbejde.

Ifølge Skanderborg Forsyningsvirksomhed kan man på baggrund af de nøjagtige data fra Kamstrup-målerne få et mere detaljeret overblik af forbrugsbehovet, og således danne et bedre grundlag for hvordan forsyningsværket og Smukfest kan effektivisere vandforsyningen og fortsat sikre de glade festivaldeltagere en god oplevelse.
Tryksensorerne kan fremadrettet anvendes i forsyningsværkets distributionssystem på kritiske punkter for at finde frem til, hvornår trykket kan reduceres, uden at det går ud over serviceniveauet. Dette kan både være med til at forlænge ledningsnettets levetid, begrænse vandspild og energiforbrug, samt reducere antallet af brud og lækager i distributionsnetværket.

Om projektet

Kunde: Skanderborg Forsyningsvirksomhed
Løsning: MULTICAL® 21 og PressureSensors
Tidsramme: Løsningen blev introduceret i 2016

Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Ingen personlige data bliver gemt.

Få mere at vide om cookies