Intelligente vandmålere kombineret med en specialudviklet koncentrator og et lokalt data-indsamlingssystem resulterede i en pålidelig og kosteffektiv måleløsning, som erstattede gamle, mekaniske målere i boligkomplekset Avenue Gardens.

Gammelt og smukt møder topmoderne måleløsninger

Skjult iblandt neo-renæssancens smukke paladser og bygninger på Andrássy Avenue i Budapest i Ungarn findes topmoderne, intelligente måleløsninger fra Kamstrup.

Da fire bygninger fra århundredeskiftet blev renoveret og lavet om til et luksus boligkompleks i 2013, udskiftede entreprenøren, Swietelsky, de eksisterende mekaniske målere med Kamstrups MULTICAL® 21 ultralydsvandmålere. 

Udvikling der følger med tiden

Byggeentreprenørerne ville bevare de historiske bygningers charme og elegante facader, men så samtidig nødvendigheden af at udskifte de mekaniske målere. Nedsat nøjagtighed over tid betød, at man ikke længere kunne stole på, at de mekaniske målere sikrede retfærdig og nøjagtig afregning af beboerne. Derudover kunne de ikke overvåge lækager, som de moderne målere kan. 

Med intelligente målerløsninger så entreprenørerne mulighed for at tilbyde beboerne i det, der nu er kendt som Avenue Gardens, nøjagtige regninger og sikkerhed for kun at betale for det vand, de bruger. Samtidigt kunne bygningens ledelse drive en strømlinet og effektiv forretning. 


Interoperabilitet er nøgleordet

Da beslutningen om at installere intelligente vandmålere var taget, havde bygningens ledelse brug for en løsning, som kunne integreres med den eksisterende software, for at købet ville være omkostningseffektivt. Interoperabiliteten i Kamstrups løsninger betyder, at måledata er kompatible med et dataindsamlingssystem fra det ungarske firma Winet Informatics Ltd, som skulle integreres med bygningens driftssoftware.
Løsningen inkluderede også en trådløs M-bus koncentrator, som blev udviklet af Winet Informatics baseret på Kamstrups beskrivelser. 

Winet Informatics samarbejdede med Kamstrups ungarske distributør, Comptech Engineering Services and Trading Ltd, som forklarer begrundelsen for valget af Kamstrup: 

"En af hovedårsagerne var, at Kamstrups produkter har et særdeles godt omdømme i Ungarn. De valgte MULTICAL® 21, fordi det er en nøjagtig og pålidelig måler med lang levetid og stabilitet," forklarer Dr. Péter Macskássy, administrerende direktør ved Comptech. 

I dag er der 158 intelligente vandmålere fordelt over Avenue Gardens 79 lejligheder og fællesområder såsom pool, sauna og fitnessrum.

"En af hovedårsagerne var, at Kamstrups produkter har et særdeles godt omdømme i Ungarn. De valgte MULTICAL® 21, fordi det er en nøjagtig og pålidelig måler med en lang levetid og langtidsstabilitet,"

- Dr. Péter Macskássy, administrerende direktør ved Comptech.

Fjernaflæsning beskytter aktiver 

Hvor mekaniske målere skal aflæses manuelt, ofte blot en gang om året og til stor ulejlighed for beboerne, understøtter intelligente vandmålere fjernaflæsning.

Alle vandmålerne i Avenue Gardens, inklusiv de, der er placeret i kælderen, fjernaflæses nu via koncentratoren. Det giver en regelmæssig datastrøm fra målerne, som tillader overvågning og analyse, der gør det muligt at opfange uregelmæssigheder som lækager og sprængninger. Dette sikrer, at vandtab opdages hurtigt. 

Dermed sparer fjernaflæsning ikke kun tid og penge. Det beskytter også bygningen og beboernes hjem fra potentielle vandskader:
"En driftsleder observerer alle data fra bygningerne. Hvis en lejer eksempelvis har glemt at slukke for en vandhane og ladet vandet løbe, kan driftslederen se problemet," forklarer Comptechs Dr. Péter Macskássy. 

Det giver beboerne et øget serviceniveau og ro i sindet. Samtidigt har bygningens ejere fået en langsigtet løsning til at drive en bæredygtig forretning, da Kamstrups intelligente vandmålere har lave driftsomkostninger og er i stand til at bevare deres nøjagtighed gennem hele deres levetid på op til 16 år.
Løsning:
158 MULTICAL® 21

Tidsramme: 

Installationen af målerne blev afsluttet i 2013
 
Kunde:
Avenue Gardens, Budapest, http://avenuegardens.hu/ 

Vi anvender cookies for at sikre, at vores website fungerer korrekt og til indsamling af statistikker om brugere, så vi kan forbedre websitets indhold. Hvis du fortsætter med at benytte vores website, accepterer du brugen af cookies. Læs mere.