Sikker energiforsyning i en vækstøkonomi

Forberedt til smart grid

Et højtydende smart metering-system er den vigtigste byggesten

Med indførelsen af et avanceret smart metering-system er den førende energileverandør i Chile, CGE Group, nu godt forberedt til den komplette smart grid-udrulning – et højtydende smart metering-system som den vigtigste byggesten i fremtidens smart grid.

Chile kæmper med de typiske problemer, der følger med en voksende økonomi: hurtig økonomisk vækst skaber højere forbrugerbevidsthed og forstærker behovet for effektiv demand side management (DSM). Det trådløse smart metering-system, leveret af Kamstrup, giver mulighed for fleksible tariffer, automatisering i hjemmet og multiforsyningsydelser, der er beregnet til at gøre det lettere at levere en stabil forsyning af energi.

Sikker energiforsyning 
CGE ha i alt 2.3 mio. elkunder. Projektet er en af de første smart metering-implementeringer i Chile.  “Projektet er en essentiel forudsætning for den fremtidige udvikling af forretningen inklusive en sikker og stabil energiforsyning” siger Eduardo Mora, Teknologi- & I+D-manager i TECNET (teknologipartner i CGE Group).

Luis Aedo, Loss Control Manager i TECNET, kommenterede på måleresulatet med en succesrate på 100 %: “Det nye målesystem giver os vigtige funktioner som f.eks. detektion af manipulation, spændingskvalitets-kontrol, effektgrænsestyring, nettabskontrol og muligheden for at registrere lokalt produceret energi, som eksporteres til nettet, f.eks. gennem solcelleanlæg. Dette er et kæmpe skridt i retning af en hurtigere og mere sikker måleraflæsningsproces og et enklere afregningssystem, som giver os mulighed for at yde en bedre service og frigøre ressourcer til andre forretningsmål.”

Fleksible tariffer 
Om grunden til at vælge løsningen fra Kamstrup konkluderer Eduardo Mora: “Blandt de systemløsninger, som vi vurderede, vandt den fra Kamstrup på anvendelighed, og den virkede til at være den mest fremtidssikrede løsning. Kamstrup viser en høj grad af fleksibilitet, da de kan tilpasse løsningen til vores specifikke krav."

“Et nøjagtigt billede af de individuelle kunders energiforbrugsmønstre vil gøre det muligt at tilbyde tilpassede tariffer

til fordel for kunden, som vil opleve månedlige besparelser på energiregningen og dermed blive stærkt motiveret til at ændre sine energiforbrugsvaner i en mere effektiv retning”, siger Luis Aedo.

Automatisering i hjemmet
Derudover giver de leverede intelligente målere mulighed for automatisering i hjemmet med adskillige kommunikationsstandarder som f.eks. Wireless M-Bus, Zigbee og Z-Wave; og den integrerede Multi-Utility Controller-enhed (MUC) tillader endda integration af fjernaflæsning af vand og varme i det samme målesystem ved brug af den samme trådløse teknologi. Multi-Utility Controller åbner op for helt nye forretningsområder.

“Blandt de systemløsninger, som vi vurderede, vandt den fra Kamstrup på anvendelighed, og den virkede til at være den mest fremtidssikrede løsning. Kamstrup viser en høj grad af fleksibilitet, da de kan tilpasse løsningen til vores specifikke krav."


Eduardo Mora, Teknologi- & I+D-manager i TECNET

Santiago, Chile


CGE Group - En af de største energikonglomerater i Chile, der er ansvarlig for distributionen af 40 % af Chiles el til mere end 7 mio. mennesker. www.cge.cl 

TECNET - Et datterselskab til CGE Groups driftstjenester. www.tecnet.cl

Projekt: Intelligent styring af elmåling

Tidsramme: 2012
Vi anvender cookies for at sikre, at vores website fungerer korrekt og til indsamling af statistikker om brugere, så vi kan forbedre websitets indhold. Hvis du fortsætter med at benytte vores website, accepterer du brugen af cookies. Læs mere.