Nyt smart metering-system giver betydelige driftsbesparelser hos Nord Energi

Udrulning af intelligente målere til 91.000 husstande

"Vores investering sikrer os betydelige driftsbesparelser fremover og giver vores kunder en lang række fordele."

Nord Energi udskifter den gamle målerpark med Kamstrups OMNIPOWER-målere og udruller Kamstrups smart grid-system OMNIA frem til udgangen af 2015.
Som totalleverandør skal Kamstrup drifte systemet i 15 år og desuden have ansvar for installeringen samt levere data fra driften, så Nord Energi kan overvåge og optimere elforsyningen til kunderne.

Nord Energi er et forbrugerejet energiselskab, der forsyner 91.000 nordjyske husstande med el. 
Forsyningsområdet er specielt kendetegnet ved, at godt 10 procent af kunderne er sommerhusejere, hvilket giver nogle helt særlige udfordringer i relation til selvaflæsning, teknikerbesøg mv. Nord Energi har således været vant til, at en vis procentdel af kunderne ganske enkelt glemmer årsaflæsningen, ligesom forsyningsselskab også slås med urigtige forbrugstal.

Kamstrup står som totalleverandør

Kamstrup leverer de 91.000 elmålere over to omgange og udruller smart grid-systemet OMNIA over 2,5 år. Aftalen med Nord Energi betyder, at Kamstrup bliver totalleverandør på det store projekt og skal drifte systemet i 15 år. Desuden får Kamstrup ansvaret for installeringen samt at levere data fra driften, så Nord Energi kan overvåge og optimere elforsyningen til kunderne.

For kunderne betyder de nye intelligente elmålere, at de fremover helt slipper for selvaflæsning, hvilket også gør hverdagen langt lettere for Nord Energi. Samtidig får kunderne mulighed for at følge deres forbrug time for time og bliver derved mere opmærksomme på at finde besparelser på elregningen.

Smart Grid giver optimal drift

I december 2013 kom bekendtgørelsen om, at alle elmålere i Danmark skal være fjernaflæste inden udgangen af 2020. Med Nord Energis investering får energiselskabet et intelligent forsyningsnet, der er helt klar til den grønne omstilling.

I dag står fossile brændstoffer for cirka 50 procent af strømforbruget i Danmark. I takt med, at fossile brændstoffer i langt højere grad bliver erstattet med vind, giver det differentierede tariffer og derfor kunderne et yderligere incitament til at holde øje med deres forbrug.   
"Når udrulningen er færdig, er Nord Energis elforsyning rustet til optimal drift og vil leve op til regeringens Smart Grid-målsætning", siger Per Asmussen, adm. direktør hos Kamstrup.

Nord Energi, Danmark

Projekt:

  • OMNIA Smart Grid Suite
  • 91.000 OMNIPOWER intelligente målere
  • Installations- og driftsaftale i 15 år

Tidsramme: 2013-2015

 

 

Vi anvender cookies for at sikre, at vores website fungerer korrekt og til indsamling af statistikker om brugere, så vi kan forbedre websitets indhold. Hvis du fortsætter med at benytte vores website, accepterer du brugen af cookies. Læs mere.