Home Contact Kamstrup world wide

Fremtiden er DIN – ny elmåler fra Kamstrup

 

 

Ny elmåler Kamstrup 382 DIN

 

Kamstrup deltager på El og Teknik messen i Odense Congress Center i dagene 20.-22. maj. Messen skal i år bruges som platform til at introducere en ny DIN-skinne elmåler på markedet - Kamstrup 382 DIN.

 

Det er en 3-faset direkte elmåler, der kan anvendes som almindelig husholdningsmåler. Den er kompakt, nem at montere, og kan diskret placeres i DIN-skinne systemet i gruppetavler eller standardskabe, og lever dermed op til kravet i mange nybyggerier.

 

Derudover kan den anvendes som bimåler i industrien, der i takt med det stigende fokus på energiforbrug, har et behov for at identificere strømforbrug pr. produktionsenhed.

 

Selvom der er tale om en kompakt måler, er der ikke slækket på funktionalitet og kvalitet i forhold til en standard Kamstrup elmåler. Måleren er ligeledes MID certificeret ligesom de øvrige Kamstrup målere.

 

Blandt målerens features kan nævnes, at den kan leveres som en 4-kvadrant måler, der giver sikker registrering af data, så som aktiv positiv og negativ energi, samt reaktiv positiv og negativ energi.

 

Derudover måles og registreres spændingskvaliteten. Den måler spænding, strøm og effekt pr. fase. Den tidsstempler spændingsudfald på en eller flere faser og endelig registrerer den over- og underspænding.

 

Den nye elmåler er naturligvis forberedt for fjernaflæsning, og kan leveres med integreret radiokommunikation eller via modulpladsen med et andet kommunikationsmodul. Således indgår den, som en del af Kamstrups systemløsning til automatisk fjernaflæsning.

 

Kom og se den nye elmåler og hør mere om vore systemløsninger på stand nr. A 1500.

 

Web politics Copyright Kamstrup A/S Designed by mouseketeers <:3)-